Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
faldende Sollys har ligeledes stor Indstydelse paa Op
varmelsen; den er desto sterkere, jo storre Heldingen er.
§ 62.
Underlagets varmeledende Kraft virker serdeles me
get paa Jordsmonnets Temperatur, og fra sammes
Forskjellighet» hidrorer det, at paa nogle Steder smelter
Sneen tidligere end paa andre; thi efter Underlagets
Beskaffenhet» bliver Jordens indre Varme tidligere eller
sildigere meddeelt Overfladen; en leret Undergrund til
lader derfor ikke en sna tidlig Opvarmning indenfra,
som en sandet.
Hvad forhen er bemerket i Henseende til Jords
monnets Legd, Vending og Beliggenhed, gjor videre
Udvikling nf sammes Indstydelse paa Jordens Tempe
ratur unodvendig.
§ 63.
Virkningerneaf Luftens Temperatur indstrenke
sig ikke til Jordsmonnet alene, men have ogsaa en af
gjorende Indstydelse paa Verterne; dog er den Grad
af Varme, som udfordrcs for at sette Verternes Livs
kraft i Virksomhet», hos de forstjellige Vexter meget
forskjellig. Jo sterkere Varmen er, jo mere befordrer
den Planternes Vext og fuldkomne Uddannelse, nnar
den kun ikke overskrider det Maal af Styrke og Ved
varenhed, som Planterne kunne taale.
§ 64.
Formedelst Kulde, eller Mangel pna Varme, standse
Uddunstningen og Gjeringen i Jorden. Ved Kulde
trekke Planterne sig sammen, Plantekarrene, hvori Saf
terne bevege sig, blive derved snevrere, Safterne tyk
kere, og endelig standses Safternes Omlob aldeles.
Forvandles Våndet ved en end sterkere Kuldegrad til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
