Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
desudey udsatte for at tave deres nerende Stoffe, der
skylles ned^ ved Regn.
§ 51.
6. Vending. Da Markens Vending imod et
Verdenshjorne bestemmer dens Udsettelse for Varmen,
Lyset og Vinden, saa maa den, efter Markens storre
eller mindre Helding, have stor Indstydelse pnn Jords
monnets Frugtbarhed.
Om hvilken Vending, der maa ansees som fordeel
agtigst, lader sig intet bestemt sige, fordi dette beroer
paa mangfoldige Omstendigheder, hvoriblandt Jords
monnets Sammensetning, det i Egnen almindeligst her
skende Veirligt og Vindene henhore.
§ 52.
Marker, der vende mod Syden, nyde den virksom
ste Solvarme og det sterkeste Lys, men ere ogsaa ud
satte for Torke; derfor behove de en storre Indblan
ding af de vandholdende Jordarter end de, som vende
mod Norden. At Lyset og Varmen befordre Planter
nes Vext og Modenhed, er upaatvivleligt. Maane
lysets Indstydelse paa Sedens tidligere Modning er
Landmanden ikke «bekjendt.
Marker, der vende mod Norden, ligge vel for det
meste i Skygge og ere udsatte for de koldeste Vinde,
men i hoitliggende og bakkede Egne, nåar Climatet er
haardt, ere Marker af nordlig Beliggenhed ofte frugt
barere end de, som vende mod Syden. Dette hidro
rer fra de hyppige Afvexlinger fra Frost til Toe i For
aarsmaanederne, som ere hyppigere ved den sydlige
end nordligere Kant. Foruden den Skade, som ved
disse Afvexlinger tilfoies Planternes Rodder, idet de
sonderrives og derefter bortdoe, betrygges ogsaa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
