Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Slutning
selv i det som er godt og skjønt, ved overvindelse og
utelukkelse av det som er ondt og uskjønt. Derfor
slumrer i menneskesjælen ved siden av idealmennesket ogsaa
en drage, en orm, som idealmennesket under sin opvekst
maa knuse. Men ved seiren over denne orm vinder
ideal-mennesket bevisst styrke.
Saaledes møter vi ogsaa i menneskets aandelige
kjerne en dobbelthet av substans og form, som kan træde
ut fra hinanden, ja endog komme i strid med hinanden,
men som dog til syvende og sidst maa smelte sammen
til en enhet. I det hele forener jeget — som vi ogsaa
tidligere har set — egenskaper, som en abstrakt logik
vil finde motstridende. Det er den kompaktest tænkelige
forbindelse av mulighet og virkelighet, av fortid og
fremtid, av væren og vorden. Det er den mest konkrete
paatagelighet og dog den mest undvikende
uhaandgri-pelighet. Det er den smidigste, bøjeligste receptivitet og
dog samtidig den mest determinerte aktivitet. Det
forener det skapende og det erkj endende princip i uopløselig
forening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
