Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutning
. 193
dømme rigtig la sig lede av visse almengyldige principer
eller normer. Disse foreligger for erkjendelsens
vedkommende i kategorierne. Men over disse hæver sig de
æstetiske og etiske normer, d. v. s. de mere eller mindre
almengyldige principer for hvad der er skjønt og godt.
Mens saaledes det intellektuelle jeg paa den ene side
hæver sig over den givne erfaring for at bedømme den,
er det paa den anden side selv underordnet en aandelig
almengyldighed hvis principer det søker at vinde
indsigt i og haandhæve. Saaledes finder vi i det
intellektuelle jeg overgangen fra naturens til aandens verden.
Man kan si at de naturgivne følelsesimpulser ved at
passere intelligensens skjærsild lutres til aandelige værdier.
Det er neppe rigtig kun at tilkjende intelligensen
praktisk betydning. Den utvikler sig ganske visst under
indflydelsen av de praktiske interesser, og blir av disse
fra først av anvist de retningslinjer hvori de bevæger
sig. Men i sit væsen tilstræber den en av de praktiske
interesser uberørt logisk enhet og almengyldighet,
saaledes som den fremtræder i den rene videnskap. Allikevel
maa man ikke i den forstandsmæssige intelligens se
menneskesjælens aandelige kjerne. Forstanden har i det
høieste aandens form, ikke dens væsen. Den er kun en
formidlende formfunktion, uproduktiv og ufrugtbar, og
henvist til det indhold som andre sjælelige funktioner
byr den. Hvad den logisk utvikler og ordner er gjerne
noget som fra først av er skuet intuitivt. Vi finder
vistnok sjelden en ny sandhet ved logisk forstandsmæssige
operationer. Den «slaar» os gjerne intuitivt, griper os
som en «inspiration», og forstanden faar som oftest den
opgave at træde til bakefter med den kritiske prøvelse
og logiske argumentation.
Derfor maa vi søke sjælens aandelige kjerne i noget
som ligger over forstanden — noget for hvilket
forstanden kun er en formidlende form. Denne aandelige kjerne
kan vi kun gripe intuitivt. Den er det indre overbevisste
væsen, som bevisstheten altid viser tilbake til, men aldrig
helt gjennemlyser, det skapende utspring, som altid
13 — Eriksen: Sjælen og yidenskapen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
