Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som virksomhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135 Sjælen som virksomhet
fælde er spontan. Derfor har bevissthetens enhet sin rot i
vil jes virksomheten. Denne enhet er ikke noget vi slutteros
til. Den opleves umiddelbart. Viljesakterne opfattes som
hørende til en kontinuerlig sammenhæng av indre virksomhet,
og optar derved alle andre sjælelige bestanddele i denne.
Ser man bort fra objekterne for viljesvirksomheten,
saa faar man den rene bevissthetsenhet tilbake som
apperception. Ved apperception forstaar Wundt «enhver indre
virksomhet som kjendetegnes ved spontaneitet». Denne
virksomhet viser sig særlig i den proces hvorved et
bevissthetsindhold klart opfattes, idet klarheten skyldes
den gunstigere opfatning som blir vedkommende
bevissthetsindhold tildel i forhold til et andet dunklere indhold.
Den tilstand som ledsager den klare opfatning, kalder vi
opmerksomhet. Hvad der opmerksomt forestilles, blir
saaledes gjenstand for apperception. Som ren
viljesvirk-somhet er dog apperceptionen ingen erfaringsvirkelighet,
fordi en vilje uten gjenstande, d. v. s. uten forestillinger,
er likesaa umulig som en intelligens uten forestillinger,
eller en forestillingsvirksomhet uten vilje.
Altsaa: Wundt søker ikke kilden til bevissthetens
enhet i associationen, saaledes som associationspsykologien,
men i apperceptionen eller viljesvirksomheten. Vore
forestillinger forbinder sig nemlig med hverandre efter to
grundformer. Den ene grundform er associationen, som
er passiv. Den anden grundform er apperceptionen, som
er aktiv. De apperceptive forestillingsforbindelser
karakteriseres derved, at der forut for dem gaar en subjektiv
virksomhetsfølelse, i kraft av hvilken de opfattes som
istandbragt under opmerksomhetens medvirkning, mens
virksomhetsfølelsen ved associationerne først slutter sig
til de allerede dannede forbindelser. Associationerne
unddrar sig viljens direkte indflydelse, og adskiller sig
derved fra de intellektuelle processer — tænkning og
fantasi — som er apperceptive. De intellektuelle processer
kan ikke forklares ved association alene, ihvorvel de
forutsætter associationen som sit grundlag. I tænkningen
aabenbarer sig en regulerende vilje som griper ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
