Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som bevissthet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Sjælen som bevissthet 124
hæver os over det forhaandenværende nu og her, og
grunden til at vi kan gjøre dette, ligger aabenbart ikke
i den kontinuerlig forbigaaende bevissthet, men i det
vedvarende jeg som ligger til grund for bevisstheten.
Vi bruker ganske visst ofte ordet bevissthet i samme
betydning som ordet jeg; men bruker vi ordet bevissthet
i en stringent og præcis betydning om vor direkte
opfatning eller bemerkelse, saaledes som det brukes av
bevissthetspsykologiens repræsentanter, da vilde denne
bevissthet uten et tilgrundliggende jeg stænge os inde i
det aktuelle bevissthetsnu med dets begrænsede «her».
Men ved erindringen og tænkningen hæver jeget sig over
dette nu og her, og skaffer sig ved hjælp av
repræsentative forestillinger om det ikke-nærværende et indirekte
kjendskap til henrunde tider og fjerne steder. Idet jeget
i erindringen identifiserer sig med det jeg som hadde
de erindrede oplevelser, selv om disse ligger noksaa langt
tilbake, hævder det sin egen vedvaren. Og tænkningen
viser, likesaavel som erindringen, tilbake til et vedvarende
jeg. Vi indser dette ved at betragte slutningen, som jo
utgjør den egentlige livsnerve i tænkningen. Slutningen
bestaar jo i alt væsentlig av tre sætninger: oversætningen,
undersætningen og slutsætningen. For nu at indse at
slutningen er sand, og at den er en nødvendig følge av
over- og undersætningen, maa selvfølgelig det selvsamme
jeg tænke de tre sætninger efter hverandre og overskue
dem i sammenhæng. Hvis jeget blev et nyt jeg for hver
ny sætning, vilde slutningsprocessen bli umulig av samme
grund som det er umulig at en slutningsproces kan
komme istand, dersom bevisstheten om de tre sætninger
fordeles paa tre forskjellige mennesker, saaledes at hver
av dem bare kjender en av sætningerne og ikke vet
noget om de sætninger som de to andre kjender. Hvis
ett menneske tænker sætningen: «Alle metaller er gode
varmeledere,» mens et andet menneske tænker sætningen:
«Jern er et metal,» saa kunde hverken den første, den
anden eller nogen tredje derav slutte at «jern er en god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
