Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som bevissthet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjælen som bevissthet
109
verk uttalt sig om jeget paa en inaate som minder sterkt
om Humes anskuelser. Jeget som bevissthetsenhet er,
sier han, ikke noget selvstændig, som svæver over de
forskjellige oplevelser. Det er simpelthen identisk med
disse oplevelsers sammenknytningsenhet. Oplevelserne
danner ved sit eget væsen og sine egne love en enhet,
uten at der ut over denne enhet trænges noget jegprincip
som bærer dem og gjør dem til en enhet. Dette standpunkt
har imidlertid Husserl senere fundet grund til at ændre.
Aabenbart under paavirkning av P. Natorp og Th. Lipps
har han i «Ideen zu einer reinen Phänomenologie»
anerkjendt det saakaldte «rene jeg». Dette rene jeg opleves
nødvendigvis i enhver sjælelig akt, hvori vi er rettet paa
et objekt eller en gjenstand. Dog er det ingen særegen
oplevelse ved siden av de forskjellige aktoplevelser. Det
er paa engang iboende i og hævet over disse akter og
i sig selv ubeskrivelig. Her er jeget noget andet og
mere end oplevelsernes sammenknytningsenhet. Men det
er ikke ganske klart, om det opfattes som en virkelig
real individualitet eller kun som et logisk enhetspunkt.
En anden kjendt filosofisk forfatter, Kafka, har
utførlig behandlet jegproblemet ut fra det synspunkt at
jeget i det høieste kan tilkjendes en logisk eller
erkendelsesteoretisk betydning. Han erklærer at begrepet om
et individuelt bevissthetssubjekt er berettiget fra
erkendelsesteoretisk synspunkt; men han vil ikke tillægge dette
individuelle bevissthetssubjekt nogen virkelig tilværelse,
fordi det ikke bestaar i noget andet end den
eiendommelige akt, hvorved de sjælelige indholdsbestanddele
forefindes eller blir bevisste. Jeget er altsaa efter dette ikke
et real væsen, som forefinder de sjælelige
indholdsbestanddele. Det er bare et begrep, som kun har logisk eller
erkjendelsesteoretisk betydning, og som ikke yderligere
lar sig opløse. Denne erkjendelsesteoretiske forflygtigelse
av jeget kommer vi senere tilbake til.
Likeoverfor en bevissthetspsykologi av denne art
maa vi spørre: Kan vi uttrykke det egentlige
menings-indhold i ordet jeg ved ordet bevissthet? Er et jeg som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
