Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Afreise fra Petersburg til Stockholm, Ophold der og Hjemreise til Christiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
vilde jeg udsat mig for Bebreidelser for slet Conduite, naar jeg ikke
havde haft Mod til at fatte en Beslutning. Hertil svarede Statsse-
eretairen under 11te Deeember 1828, at flere af de af mig oplyste
Omstændigheder vare ham og Flere i Stockholm ubekjendte, at han
ingenlunde havde glemt vor CorrespondenceiDecember1826 og kjendte
desuden alt hvad der var passeret imellem mig og H. M. i 1822. Stod
alt det paa Papiret, som den Gang blev lovet, vilde alle disse senere
Ubehageligheder været undgaaede.
Efter Ankomsten til Stockholm i 1830 varede det et Par Uger
inden vi sik Audience hos Hans Majestæt. Han forbausede mig ved
sit Bekjendtskab til Sibiriens og Tatarernes ældre Historie, hvori jeg
var temmelig ukyndig. Men ikke mindre forundrede det mig, at han
henvendte sin Tale og sine Spørgsmaal alene til min Ledsager, som ·
om jeg aldeles ikke var tilstede. Naar jeg en sjelden Gang sorsøgte
at svare paa et Spørgsmaal, saae han et Øieblik paa mig, men
vendte sig strax om til Lieutenant Due. Dette var klarligen en Til-
kjendegivelse af Unaade. Forskjellen imellem denne Modtagelse og
hans ælskværdige og venlige Afsked fra mig ved Asreisen fra
Stockholm i 1828 var altfor paafaldende. Imidlertid maa denne Uvil-
lie efterhaanden have jevnet sigz thi nogen Tid efter bleve viindbudne
til en liden Middag, hvor kun nogle faa af hans nærmeste Adjutan-
ter vare tilstede, paa hans yndige lille Lhstslot Rosendal, hvor han
viste mig den sædvanlige Venlighed. ·
Ogsaa fra en anden Kant, hvor jeg mindst havde ventet det,
blev der mig viist den meest paafaldende Uvillie. Dagen efter min
Tilbagekomst til Stockholm bragte jeg Prof. Berzelius ensliden Kasse
med Mineralier fra en Assessor Hermann i Slatouft. Det var en
Søndag Middag. B. sad ved sit Bord med nogle smaae chemiske Ar-
beiderz i Værelset vare tre andre mig bekjendte Venner af ham, som
skulde spise til Middag hos ham. Da jeg overrakte ham Kassen med
Hilsen fra Hermann, saae han et Øieblik til mig, men vedblev at
gnide en Substants i en Agatfkaal uden at reise sig. Den eneste
Lyd, jeg hørte af ham, da jeg satte Kassen paa Bordet, var et al-
deles ligegyldigt: »Ja saa«! For ikke at vise Spor af Forundring
over denne uvenlige Modtagelse, der contrafterede saa stærkt imod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
