Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Orenburg. — Den Asiatiske Gaard. — Karelin, Secretair hos den Kirgisiske Chan Dschanger. — Krigsgouverneuren General von Essen. — Middagsselskab hos ham. — Han gjør Vanskeligheder ved at tillade mig at reise over den Kirgisiske Steppe. — Hans Dom om von Humboldt. — Besøg til Saltbruddet og Fæstningen Iletskaia Sastschita. — Afreise til Steppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
som vi hver Aften kunde opslaae paa Steppen, paa det Sted, hvor
vi vilde overnatte. Herved vilde vi have Anledning til at gjøre
nøiere Bekjendtskab med dette i flere Henseender mærkværdige Roma-
defolk og dets dannede og forstandige Fyrste.
Paa dette Forslag vilde General von E. paa ingen Maade ind-
lade sig, under Paaskud as, at han var ansvarlig for vort Liv og
Helbred. Saavel formedelst denne Modstand, som formedelst Genera-
lens Nolen med at inddrage Cordonen og ophæve Quarantainen, for-
haledes vort Ophold i Orenburg til Begyndelsen af Januar 1880.
Endelig greb jeg til følgende Middel. Jeg fortalte hans Expeditions-
secretair, at jeg havde givet Redactenrerne af et Par udenlandste vi-
denskabelige Journgler korte Beretninger om min Reises Gang, og
meddeelt min Plan, at reise over den Kirgisiske Steppe. Dersom Ud-
førelsen af denne Plan blev forhindret ved Generalens Paastaaelighed,
saa maatte jeg nødes til, paa samme Maade at berette, at E. istedet-
for efter Keiserens Befaling paa muligste Maade at befordre min
Reise, havde lagt mig uoverstigelige Hindringer i Veien. - Expedi-
tionssecretairen raabte da øieblikkelig: ,,vent De her blot en halv
Times Tidz jeg løber strax til Generalenz jeg er vis paa at dette
Argument vil slaae igjennem-C Han kom virkelig efter en halv Times
Tid tilbage, og raabte smilende: »Seieren er vundet««z dog kuns paa
den Betingelse, at jeg skulde skrive et Brev til General E.·, hvori jeg
tilstod, at han af Omsorg for vort Vel havde fraraadet os, at gaae
over den Kirgisiske Steppe, og at han kuns, dreven af min halsstarrige
Paastand, havde givet efter, hvorfor jeg selv maatte bære Ansvaret
for alt det Uheld, der heraf kunde flyde. Da jeg henimod vor As-
reise gjorde ham en Afskedsvisit, takkede ham sor det af ham udsm-
digede aabne Brev til Kosakkerne paa Linien, som skulde befordre os,
og beklagede den. lange Udsættelse, gav han mig en Tilrettevisning,
der uforvarende antydede Aarsagen til hans Modstand, idet han sva-
rede: »das kommt daher, wenn man sich zu den Untern hinwendet,
anstatt zn den Oberen« (det er Følgen as, at man henvender sig til
de Underordnede, istedetfor til de Øverste). Det var altsaa Hovedaar-
sagen, at dette Raad var kommet fra en Mand, der kun havde Se-
condlientenants Rang, istedetfor fra hansExcellence selv. Sagen var,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
