Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
sagde den Gamle, »·saa kan Du tage minz den skal ei kofte Dig no-
get«. Hvad Orten angaaer, sagde jeg, faa kan den anden Baads
Eier gjerne beholde denz men den Gamle erklærede, at han intet skulde
have. »Vil Dn«, tilføiede han, »give ham 8 Skilling, saa skal han
dermed lade sig nøiez sig ham det fra mig«. Et Par andre Karle
tilbøde sig at følge med for at assistere ved Seiladsenz jeg svarede
dem, at jeg nu allerede havde sluttet Accorden med mine to gamle
Venner. »Vi forlange Jntet derfor«, sagde de, »det er- smukt Veir
og vi høre i Morgen Prædiken i Ullensvang«.
Samtalen kom nu paa den lange Tørke, som havde opbrændt alt
Korn næsten i hele Bergens Stift. Den Gamle (som var den samme
Præstens Medhjælper Conrad Lægereid, jeg Natten tilforn skulde have
logeret hos) spurgte, om vi paa Ostlandet ogsaa havde lidt saa megen
Skade paa Ageren af Tørke. Jeg svarede, at vi snarere havde havt
for meget end for lidet Regn. »Gud skee Lov!« udbrød han og flere
andre, »at der dog er Nogen, der har det Godt; saa lider dog ikke
det hele Landz En skal Ulykken træffe«. ·Derpaa kom Talen paa
Storthinget og Kongen. Jeg vidste kun saare ufuldstændigt at til-
sredsstille deres Videlystz men kunde ikke andet, end med inderlig Rø-
relse betragte den dybe Ærbødighed og hjertelige Hengivenhed for
Landets Regent, som her saa lydelig yttrede sig. Jeg gjenkjendte heri
Stockfleths skjønne Skildring i Heimatkomsten ut), som aldeles er
tegnet efter Naturen. Conrads hele Væsen, det Ydre saavelsom det
Jndre, den rolige Bevidsthed af egen Kraft og Aandsgaver, modereret
ved en elskværdig Beskedenhed, imponerede mig. Jeg undsaae mig for
at sidde, medens denne værdige Olding stod foran mig, og var ifærd
med at reise migz men ligesom om han havde bemærket min Tvivl-
raadighed, tog han en Stol og satte sig ved min Side.
Vi Kjøbstædboere troe os sædvanlig befoiede til at hæve os over
Landmanden. Hvorpaa grunder sig denne Indbildning? Vi have fra
Barns Been lært Ord og Tegn for en Mængde Begreber og Fø-
1’·) Dette skjønne Stykke findes i det norske periodtske Skrift Hermoders 4de
Bind (Christiania 1798) No. 12 rSide 30 sz og deraf i Dr. Hallagers
notske Ordsamling (Kbhavn. 1802) S. 167 sf. Bers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
