Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
har Tænder, hvormed han formaar at overklippe Træpinder, maa
endnu karve det smaat, ligesom man karver Tobak. Vi forsøgte det
baade kogt og stegt, men fandt den oprindelige spegede Tilstand at
være den fordrageligste. Ol er undertiden at faaz men uagtet det
er meget stærkt, saa er det dog usmageligt, saasom det sædvanlig er
dovent og thktz det foraarsager Hovedpine og slukker ei Tørsten. Af
en Tonde Malt brhgges ei mere end en Tonde Øl. Bonden sætter
ligesaa megen Ære i, ved Gjæstebudet at beverte med stærkt og fedt
Ol, som den bemidlede Kjøbstædboer i at opvarte med udsogt gammel
Vin. Ved Brylluper løbe Olbollerne mange Gange Bordet rundt,
førend Maden røresz og dette foranstaltes, som det hedte, af den
Grund, at naar Gjæsterne flittig havde smagt Øllet, saa regnede de
det ikke saa nøie med Maden. Som et Bevis paa den Pris, Bon-
den sætter paa sitØl, og tillige paa hans Gjæstfrihed, tjener følgende
Træk. Nils Milan i Vestfjorddalen (en smuk, høi, blaaoiet 70aarig
Olding) havde overladt sin betydelige Gaard til sin Svigersøn, og
blot forbeholdet sig (sornden LivsopholdJ 12 Tonder Bhg aarlig til at
brhgge Øl af. Naar han havde brvgget en Tønde, stod han-i Stue-
døren eller gik endog henad Veien for at indkalde enhver Vandrer, at
smage hans Øl, og havde ei Ro, førend Tonden var tom. Da vi
opholdt os paa Milan, havde han nylig brhgget, og krøb i det mindste
hvert Qvarteer ned i Kjelderen for at fylde sin Bolle. Det hjalp ei
at vi undsloge os med den Forsikkring, at vi ei vare tørste, saasom vi
nhlig havde drukket. »Drik Du kuns, det er godt!« sagde han, og
ingen kunde sige det venlige Ansigt Nei. ———— Brændevin er ikke.sjel-
dent, ,dog gjøre Bonderne sjelden Brug deraf; i det mindste har jeg
i Fjeldegnene ikke seet Spor af Drukkenfkab, og paa nogle Gaarde
havde man slet intet, uden hvad man sik fra Kjøbstaden. Thee og
Caffe kjender man i det høieste af Navn, og om end den Reisende
medbringer samme, kan han dog ei faa dem tillavede af Mangel paa
Melk og Flode og af Mangel paa Koge- og Drikke-Kar. Troeboller
og et Par Grvder ere i disse Egne det eneste Huset formaaer.
Førend jeg begiver mig paa Overgangen over Fjeldet, vil jeg
endnu med et Par Ord berøre Fjeldbondernes Huse og Husgeraad.
J Vestfjorddalen er sædvanlig Husets Hoved-Indgang forsynet med et
Lil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
