Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den store sibiriske Landevej ved Vintertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Sibirien.
og overværede næste Morgen med den største Sindsro Politiets grundige Under
søgelse af deres Sager. Naturligvis blev der ikke fundet noget farligere
end en Haarbørste, og ikke noget, der var mere kompromiterende end en
Hotelregning.
I Krasnojarsk oplevede vi endnu en lille Episode, der satte os i en
vis Uro. Læseren erindrer maaske det hemmelighedsfulde Pistolskud, der i
Tschita i en sen Nattetime blev affyret gennem Væggen i vort Værelse.
Denne Begivenhed gjorde, at jeg ansaa det for muligt tilfeldigvis at blive ind
viklet i en Strid eller en hemmelighedsfuld Hændelse, der kunde give Politiet
Paaskud til at fengsle os for en Tid og undersøge vor Bagage. Jeg var mig
kun altfor vel bevidst, at en saadan Undersøgelse, i Betragtning af de Papirer
og Dokumenter, som jeg havde i min Besiddelse, vilde have skæbnesvangre
Følger. Derfor besluttede jeg at anvende den yderste Grad af Forsigtighed
og ikke falde i nogensomhelst Fælde, som man kunde sætte for mig. Engang
undlod jeg endog at ile en Kvinde til Hjælp, der blev mishandlet paa en
brutal Maade, da jeg en Aften sent befandt mig hos en politisk forvist, der
boede i det samme Hus. Hendes Skrig maatte tilkalde Politiet, og jeg turde
ikke lade mig finde paa dette Sted og ikke blande mig i en Sag, som
maatte føre til en Undersøgelse ; men det var meget haardt at høre den stak
kels Kvinde skrige, uden at ile hende til Hjælp.
Begivenheden i Krasnojarsk var følgende. Frost og jeg begav os en
Aften til Byens største Boghandel for at købe nogle Provinskort, Skrivemate
rialier, Noterbøger og andre Ting, som vi trængte til. To Mænd i borgerlig
Dragt, som vi ikke før havde set og til hvem jeg i Begyndelsen slet ikke
havde lagt Mærke, var fulgt efter os ind i Boghandelen. Paa én Gang bemærkede
jeg, at den ene paa en fornærmende Maade efterabede mig, medens den anden
karrikerede Hr. Frost. De var ikke drukne, og rettede ingen af deres Bemærk
ninger til os, d. v. s. de gjorde egentlig ingen selvstændige Bemærkninger,
men efterabede simpelt hen alt, hvad vi gjorde. Naar jeg forlangte at se et
Kort over Provinsen Jenissejsk, spurgte Manden ved Siden af mig ligeledes
efter et saadant, idet han samtidig nøje kopierede mig. Gik jeg hen i en
anden Del af Butikken og bad om at se paa noget Skrivepapir, fulgte han
efter mig, og begyndte ligeledes at se paa Skrivepapir. Deres hele Optræden
var saa ualmindelig og forsætlig fornærmelig, at jeg straks formodede en Snare
fra Politiets Side. Det var ligefrem utænkeligt, at to ædru, fornuftige, private
Folk kunde forfølge to fremmede ind i en Boglade, og opføre sig paa den
Maade, uden at have et bestemt Formaal dermed. Det forekom mig, som om
man vilde fremkalde en Strid, og da jeg dengang absolut ikke kunde tillade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
