Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
394 Sibirien.
allerede ophørt, og vi maatte slaa ind paa den høje, maleriske Vej, der
strækker sig omkring den sydlige Ende af Søen. Den 14. December, Mandag
Aften, kun 50 til 60 Mile borte fra vort Maal, blev vi opholdte, fordi der ingen
Postheste var at faa. Efter i næsten tre Maaneder at have været afskaarne
fra enhver Forbindelse med den civiliserede Verden, havde vi i ti Uger ingen
Breve faaet og ikke læst en Avis og brændte af Utaalmodighed efter at naa
Hovedstaden. Vi lejede derfor en Bonde, der skulde befordre os og vor
Bagage paa en lav Slæde til den næste Station, og anede ikke, hvilke Kvaler
vi derved udsatte os for. Kulden var skrækkelig; Vejen løb over en Række
høje Bjærgrygge, beklædte med tæt Skov; Bondens forsultne Heste vilde, da vi
havde passeret de tre Mile, ikke mere, og vi maatte saaledes tilbagelægge den
største Del af Vejen til Fods i en Temperatur af -f- 20 Gr. (Fahrenheit) og
naaede endelig Klokken to om Morgenen den næste Station mere død end
levende. Paa de glatte Skraaninger af den sidste Del af Vejen var jeg falden
mindst tyve Gange af Svaghed og Udmattelse. Tirsdag den 15. December
naaede vi Irkutsk, kørte til Posthuset og derfra til Hotel Moskov, og uden at
vaske os, skifte Klæder eller nyde noget som helst læste vi allerførst Brevene
fra Hjemmet. Der var mellem 40 og 50, og de var fra to og en halv til seks
Maaneder gamle.
Skønt Termometret allerede havde vist -j- 30 til -h 40 Gr. Fahrenheit,
var Angara dog ikke fast tilfrossen midt paa, og da der ingen Broer var og
Færgefarten var indstillet, kunde vi ikke komme over. I tre Uger ventede
vi utaalmodigt paa, at den rivende Flod skulde lukke sig, og endelig besluttede
vi at køre.henved Hundrede Mile langs den højre eller østlige Bred i Retning
af det nordlige Ishav, hvor, efter Bøndernes Udsagn, Isen skulde have festnet
sig. Efter at vi havde solgt vor gamle Tarantas og for den Sum, vi fik for
den, erhvervet en Vinterrejseslæde, begav vi os Fredagen den 8. Januar med
et Trespand af Postheste paa Vej til Isbroen over Angara.
Under Vejs, henved 40 Mile fra Irkutsk, paa den højre Bred af Angara,
besaa vi AlexandrafsM-Centralfængslet, der anses for et af de største og bedste
af sin Art, men oprindelig har været bestemt til Brændevinsbrænderi og ogsaa
en Tid lang har været benyttet hertil. I Aaret 1874 blev Bygningen omdannet
til et Fængsel og har siden den Tid stedse tjent til Opholdssted for Tusinder
af Fanger, ogsaa for saadanne, der var dømte til Tvangsarbejde. Da den kon
stituerede Guvernør i Irkutsk, Hr. Petukhof, havde skildret det som et Qvasi-
Mønsterfengsel, og jeg aldrig havde set noget sibirisk Fængsel, der kunde gøre
Fordring paa denne Betegnelse, var jeg meget nysgerrig efter at tage det
i Øjesyn.
Efter en Køretur paa otte Timer i Træk naaede vi Fredag Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
