Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det politiske Fængsel i Kara og dets Historie. 351
kutsk, der var hans foresatte; han vilde derfor sende denne et Bud med
Muischkins Papirer og handle efter hans Bestemmelse.
»Godt,« svarede Muischkin koldblodig, »jeg troede ikke, at Guvernørens
Tilladelse var nødvendig over for det kejserlige Politis klare Befalinger, men
naar det er Tilfældet, saa vil jeg selv tage af Sted og hente den.«
Ispravniken tilbød ham til Ledsagelse to Kosakker, som han ikke
kunde afslaa, og som havde faaet streng Befaling til ikke at tabe ham af
Syne. Efter Muischkins Afrejse meddelte Ispravniken i et Brev Guvernøren
sin Mistanke og afsendte dette med en tredje Kosak, der skulde forsøge at
naa Bestemmelsesstedet før Muischkin. Budet indhentede under Vejs de to
andre, og af Soldaternes Samtale erfarede Muischkin, at den tredje Kosak var
Overbringer af et Brev til Guvernøren. Da forstod han, at Spillet var tabt,
og ved første givne Lejlighed fiygtede han ind -i Skoven. Kosakkerne forfulgte
ham, han saarede en af dem og vandrede i flere Dage om i Skovene ved Lenas
Bred ; men til sidst blev . han halvdød af Sult, Kulde og Udmattelse indbragt
som Fange og efter flere Maaneders Arrest i Irkutsk transporteret til Peter
paulsfæstningen i St. Petersborg. I næsten tre Aar ventede han i Trubetskoj
fæstningens bombefaste Kasematter paa sin Dom. Alt, hvad jeg ved om denne
Del af hans Liv, erfarede jeg af en forvist i Sibirien, der den Gang boede i
en Celle ved Siden af ham. Denne Herre fortalte mig, at Muischkin ofte havde
været rasende af Feber, Ophidselse eller som Følge af den lange Enearrest;
han havde ofte hørt ham skrige, naar man gav ham Spændetrøje paa eller
surrede ham fast til hans Seng.
I Oktober 1878 blev Muischkin endelig kaldt frem for Senatets Skranker
sammen med »de 193«. Alle de politiske Forbrydere, der den Gang stod for
Retten, forlangte egne Stenografer og. at Forhandlingerne skulde være offentlige.
Begge Fordringer blev nægtede, og de fleste politiske gav som Følge deraf
Afkald paa ethvert som helst Forsvar. Da Muischkin ved Processens Slutning
blev spurgt, om han havde noget at sige, holdt han en ildfuld Tale, hvori
han dadlede Udelukkelsen af Offentlighed, forsikrede, at ingen af dem hverken
havde ønsket eller ventet Frigivelse, men at de mente at have Ret til at
kræve offentlige Retsforhandlinger og deres Sag bekendtgjort gennem Pressen.
Saasnart Muischkin angreb Regeringen, paabød Præsidenten ham at tie, og da
han stod fast paa sin Rettighed at blive hørt, fik Gendarmerne Befaling til at
føre ham ud. Hans sidste Ord lød saaledes: »Denne Domstol er værre end
et Bordel; i et saadant bliver dog kun Legemet prisgivet, medens man her
skænder Ære, Retfærdighed og Lov.« For sin oprindelige Forseelse og sit
Udfald mod Domstolene blev han dømt til ti Aars Tvangsarbejde foruden Tab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
