Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Bjærgværkerne i Kara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
280 Sibirien.
med stor Hjertelighed, stillede ingen indiskrete Spørgsmaal, og da jeg Dagen
efter vor Ankomst bad om Tilladelse til at maatte besøge Fængslerne og
Minerne, gav han denne uden den mindste Tøyen og uden Spor af Overraskelse,
bestilte sin Vogn og forsikrede, at det vilde være ham en stor Fornøjelse at
ledsage os.
Jeg skal ikke her nøjagtigt beskrive alle de Fængsler, som vi beSøgte
i Kara; jeg skal kun i korte Træk skildre to af dem, der syntes at være typiske,
et af de værste og et af de bedste.
Ust -Kara Fængslet, der i sanitær Henseende og hvad Overfyldning
angaar, er det uheldigste af alle Fængslerne i Karadalen, ligger paa en lav,
sumpet Jordbund ved Grænsen af Straffekolonien af samme Navn i Nærheden
af Karas Udløb i Schilka. Det blev bygget for henved halvtredsindstyye Aar
siden, da Regeringen begyndte at benytte Fangerne til Udnyttelse af Guld
gruberne i Kara. Naar man nærmer sig det fra Syd, ser det ud som en lang
lav Vognremise af tilhuggede, umalede Bjælker, som nu er blevne sorte og
forvitrede. Med sin indhegnede Gaard danner det en næsten fuldstændig
Kvadrat paa henved 100 Fod; de to Sider af denne dannes af Fængsels
bygningerne og de to af et fem og tyve Fod højt Stakit af tykke Træpæle,
tilspidsede foroven. Da vi nærmede os Porten, præsenterede en bevæbnet
Kosak, der stod i Skilderhuset ved Siden af, Gevær og raabte: »Starsché!«
den sædvanlige Kalden paa den tjenstgørende Officer. En Kosakkorporal kom
løbende med et stort Nøglebundt, skod Slaaen fra for den lille Dør, der var
anbragt i den store Træport og lod os træde ind i Fængselsgaarden. Tre eller
fire Fanger med halvt ragede Hoveder løb skyndsomst over Gaarden for at
begive sig ind i deres Celler. Vi steg op ad nogle Trappetrin, bedækkede med
tommetykt Snavs og Is, og traadte gennem en tung Dør ind i en lang, meget
mørk Korridor, hvis Gulv var vaadt og klæbrigt, og hvis Atmosfære ganske
vist var varm men meget fugtig og opfyldt af den ubeskrivelige Lugt, der er
karakteristisk for de sibiriske Fængsler. Den, som har indaandet denne Lugt,
vil aldrig glemme den, og dog er den saa ulig al anden ilde Lugt i Verden, at
jeg næppe ved, hvormed jeg skal sammenligne den. Læseren maa tænke sig
Kælderluft, af hvilken hvert Atom er gaaet en halv Snes Gange gennem men
neskelige Lunger, saa at den er fuldstændig mættet med Kulsyre ; denne Luft,
yderligere forværret ved de skarpe ammoniakalske Uddunstninger fra men
neskelige Legemer, der længe ikke har været vadskede, og ved Lugten af
fugtigt, raaddent Træ og menneskelige Ekskrementer — og saa vil han dog
kun faa et tilnærmelsesvis Begreb om den. Den, der ikke er vant til denne
med Snavs og Sygdomsspirer svangre Luft, for ham er den ligefrem uud
holdelig. Da vi traadte ind i Korridoren, gled paa det vaade Gulv og ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
