Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Rejse gennem Transbajkalien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sibirien.
260
det haarde Gulv, ikke at kunne faa sine Klæder af og i Feberanfaldene at
blive indtil Vanvid pint af Væggetøj.« Foruden min Frakke af Faareskind
og et smudsigt, uldent Tæppe havde jeg ingen Sengklæder; og endskønt jeg
forsøgsvis lagde mig i den haarde Seng, paa Gulvet og paa Bordet, Lopper
og Væggetøj var ikke til at undfly. I Begyndelsen behandlede jeg selv min
Sygdom af en lille Medicinkasse, som jeg havde hos mig; men da jeg hørte,
at der fandtes en russisk Læge i Byen, sendte jeg Bud efter ham. Han ordi
nerede stærke Doser Kinin, som ogsaa til sidst fik Bugt med Feberen, og efter
tolv Dages Forløb kunde jeg atter være oppe, skønt jeg var meget svag.
Under mit Sygeleje i Klombotskis Bageri blev det mig for første Gang
klart, hvad en politisk forvist maa lide, naar han bliver syg undervejs i en af
Etapperne ; og foruden alt, hvad jeg maatte døje, maa den forviste endda lade
sig nøje med slet Kost, indaande mere eller mindre forpestet Luft og ligge
med lænkede Lemmer paa sin haarde Træbriks. Hr. Tscharuschin, en politisk,
hvem jeg lærte at kende i Nertschinsk, blev selv under en haard Tyfus ikke
befriet for sine Benlænker.
Den 15. Oktober begav Hr. Frost og jeg os fra Troitskosavsk til Selen
ginsk. Jeg følte mig meget svag og svimmel og frygtede for at faa et Tilbage
fald; men jeg syntes dog, at selv en skumplende Telega i fri Luft
ikke kunde være et værre Opholdssted for en Patient end den af Utøj vrim
lende Stue, som jeg saa længe havde beboet, og jeg var bestemt paa, saa
snart jeg var stærk nok dertil, at bestige en Vogn for at gøre et Forsøg paa
at rejse. Vi kørte den Dag tredsindstyve Mile, overnattede i Poststationen
Povorotnaja og naaede tidlig næste Morgen Selenginsk. I denne usle Buriat
landsby fandtes der tre interessante politiske, som jeg ønskede at tale med,
og vi tilbragte da Dagen der for at gøre deres Bekendtskab. Det var: Kon
stantin Schamarin, en ung Student fra Jekaterinenburg ; Hr. Kardaschoff, en
Georgier fra Kaukasus, og Fru Breschkofskaja, en meget dannet, ung, gift
Dame fra Kiew. Hr. Kardaschoff og Fru Breschkofskaja havde begge udstaaet
deres Straf i Karas Bjærgværker, og jeg vilde hos dem skaffe mig Under
retning om, hvorledes vi bedst kunde naa til Bjærgværksdistriktet, og hvilke
Embedsmænd vi vilde faa at gøre med.
Hr. Schamarin, hvem vi først aflagde Besøg, var en smuk ung Mand
paa fire- eller femogtyve Aar, af Middelhøjde, rolig og fin i sin Optræden,
med ærlige, venlige og tillidvækkende Øjne. Hans Historie afgav et meget
lærerigt Eksempel paa den fuldstændige Ringeagt for personlige Rettigheder,
som karakteriserer den russiske Regerings Optræden overfor Borgere, der
med eller uden Grund er mistænkte for politisk Upaalidelighed.
Som Student blev han, efter Sigende for en politisk Forseelse, fængslet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
