Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Livet paa den store sibiriske Landevej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livet paa den store sibiriske Landevej. 197
Lasaretter for i det mindste at kunne dø under Tag og i Fred ; thi naar man
tør tro Beretningerne fra Forvisningsadministrationen, er der kun liden Udsigt
til Helbredelse.
Hr. Galkin Wrasskoj, den øverste Embedsmand ved Fængsels- og For
visningsvæsenet, skildrer i en officiel Beretning til Indenrigsministeren Til
standen i Lasaretterne mellem Atschinsk og Irkutsk paa følgende Maade:
»Indtil Aaret 1885 var der endnu ikke begyndt paa Opførelsen af Lasa
retter for de forviste, der var blevne syge under Transporten; der var heller
ikke sørget hverken for Læger eller Kirurger. I Følge Paragraf 5, Afsnit
363 af »Lov angaaende Forvisning« er Civil- og Militærlægerne i Etappe
officerernes Kvarterer forpligtede til at undersøge de syge og sørge for, at
de faar den nødvendige Pleje. Civillæger gives der overhovedet ikke i
Etappelandsbyerne, og Militærlæger kun i Etapperne Scheragulskaja, Birusin
skaja og Tiretskaja. Paa disse Steder er der Militærlasaretter hver med seks
Senge for syge Soldater af Etappekommandoen. Alle de Fanger, der blev
syge mellem Atschinsk og Irkutsk, er indtil Aaret 1885 blevne forplejede i
disse tre Etapper*), ikke i Militærlasaretterne, men i de almindelige Celler i
Etappebygningerne. Her befandt alle syge, uden Hensyn til Alder, Køn eller
Sygdomme, sig i samme Rum, der paa ingen Maade svarede til de Fordringer,
der maatte stilles til et Hospital. Der manglede Sygeplejersker, det nødven
dige Linned, Senge, Sengklæder, ja endog Kar til Maden.**)
Under saadanne Omstændigheder er der for syge kun lidet Haab om
Helbredelse. Dødeligheden blandt de forviste paa Marschen mellem Tomsk og
Irkutsk beløber sig fra 12 til 15 pCt. om Aaret***).
Det vil ikke overraske nogen, at de forviste ofte mellem to Etapper ved
Flugt søger at unddrage sig dette Liv fuldt af Nød og Elendighed. De mere
erfarne Brodjager bytter Navn og Identitet med en Tvangskolonist, der snart
maa ankomme til sit Bestemmelsessted. Nu og da forsøger to eller tre dristige
*) Afstandene mellem disse Etapper beløber sig til: fra Atschinsk til Birusinskaja
566 Km. (352 Mil); fra Birusinskaja til Scheragulskaja 321 Km. (200 Mil); fra
Scheragulskaja til Tiretskaja 144 Km. (90 Mil) ; fra Tiretskaja til Irkutsk 223 Km.
(139 Mil). En Marschkolonne tilbagelægger gennemsnitlig om Ugen 128 Km.
(80 Mil).
**) Beretning for 1885 fra Hr. Galkin-Wrasskoj, Direktør for Forvisnings- og Fængsels-
afdelingen.
***) I Aaret 1883 døde der mellem Tomsk og Atschinsk i 21 Dage 70 forviste. (Be-
retning fra Inspektøren for Forvisningstransporterne til Vestsibirien, 1884, Side 32
og
’g 33).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
