Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Etappefængslet i Tomsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Sibirien.
da der blev bestilt en Vogn til ham, korsede han sig tre Gange ivrigt, og hans
Læber bevægede sig, som om han mumlede: »Gud være lovet !«
Lægen ofrede hver af de 40 til 50 Fanger et Minut. Nogle havde
Feber, andre led af Gigt, nogle var i et fremrykket Stadium af Fængselssvind
sot, og alle syntes mig syge, elendige og svage nok til at blive kørte; men
den erfarne Læge udfandt let dem, der forstilte sig, eller hvis Ildebefmdende
kun var let, og lod dem roligt gaa Vejen til Fods. Til sidst meddelte Dr.
Orzheshko Fængselsdirektøren, at 25 af de forviste ikke kunde tilbagelægge
Vejen til Byen til Fods. Der blev bestilt Vogne, de syge og Kvinderne
med Pattebørn blev anbragte paa disse, og paa Kommandoen: Ret! stillede
Fangerne sig under Raslen af Lænkerne op foran Skuret ; Soldaterne skuldrede
og traadte hen foran, ved Siden af og bagved Fangerne; Hr. Papelaief, den
øverste Embedsmand ved det lokale Forvisningsbureau, stod op paa en Stol
og raabte: »Naa Børn, har I noget at sige, eller har I nogen Klage at
komme med?«
»Nej, Deres Naade«, svarede 75 — 100 Stemmer.
»Naa, saa af Sted i Guds Navn!«
Soldaterne aabnede Træportene ind til Gaarden, og Underofficeren raabte :
Fremad, marsen! og under Klirren af de mange Lænker satte Kolonnen sig
langsomt i Bevægelse hen ad den smudsige Vej.
Saa snart der frembød sig en Lejlighed, forestillede Oberst Jagodkin
os for Hr. Papelaief, der havde Opsyn med Modtagelsen og Befordringen af
de forviste, sørgede for Fangernes Beklædning og undersøgte og attesterede
deres Papirer. Hr. Papelaief, en høj, spinkel Mand med et haardt, koldt Ud
tryk i Ansigtet, hilste os høfligt, men syntes kun lidet henrykt over vor Nær
værelse og var ikke tilbøjelig til at tillade os at bese Transportskibet.
»Hvorfor vil de Herrer dog se Barken?» spurgte han Oberst Jagodkin
temmelig barsk; »der er jo slet ikke noget at se dér, og for Resten passer det
ikke, ela Konerne netop er ved at gøre rent.«
Oberst Jagodkin vidste imidlertid, at jeg meget ønskede at erfare, i
hvilken Tilstand det svømmende Fængsel befandt sig, efter at Fangerne havde
forladt det, og nogle øjeblikke senere forestillede han os for Eskorteofficeren
og anmodede endnu en Gang om at maatte besøge Barken. Denne Gang med
Held, og Eskorteofficeren tilbød endog at ledsage os. Barken var aabenbart
den samme, som jeg for to Maaneder siden havde set i Tjumen. Dengang
var den yderst proper, og Luften i Kabinetterne ren og frisk; nu mindede
den om et for kort Tid siden af vilde Dyr forladt Bur i et Menageri. Den var
maaske ikke mere smudsig end man kunde vente; Gulvet var bedækket med
tørret Skarn og sammentraadte Madrester; Sovebænkene var sorte, fedtede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
