Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Stepperne ved Irtisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stepperne ved Irtisch. 73
for Tarantasen. Vor nye Kusk steg op, spurgte, om vi var ferdige, tilraabte
sine Heste et langt »Nu— uh«, et Ryk, en Sprøjten af Snavs under Hestenes
Hove, en uharmonisk Klingen af Klokkerne paa Stanghesten — og vi havde
Landsbyen bag os.
Paa den Maade forløb med faa Undtagelser Ankomster og Afrejser i
alle Steppelandsbyerne mellem Tjumen og Omsk; de fleste af disse var uden
Gangstier eller
Træer, Græspletter
eller Plantninger
og gjorde et sørge
ligt og fattigt Ind
tryk." Øjet saa ikke
andet end to i
samme Retning lø
bende Rækker graa,
slet vedligeholdte
Blokhuse og for-
faldne Gaards
mure, der hæ
vede sig umid
delbart op af
den Sump af
sort Dynd, der
dannede den
eneste Gade.
Med en Vpi "^n ase Paa c’en kirgisiske Slette.
lelse af Let-
telse og Glæde forlader man en saadan Landsby og kører ud paa den ud
strakte, rene, luftige Steppe, hvor Blomsterduft fylder Luften, Fuglesang
lyder for vore Ører, og det henrykte Øje snart hviler paa store Flader
fløjelsagtigt Grønsvær, snart svæver hen over bølgende Steppegræs, i hvis
Forgrund Tusinder af vilde Roser, hvide Tusindfryd, engelske Hyacinther
og mørkerøde Tigerliljer lyser os i Møde. Mellem Landsbyerne Krutaja og
Kalmakova kørte vi hen over en Steppe, som bogstavelig var ét Blomsterhav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>