Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vestsibiriens Sletter og Fængsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bogstaveligste Forstand et Blomsterhav. Af Græs var der ikke mere at se;
udstrakte gule Flader var bedækkede med Guld-Trolliusens rosenlignende Blomster;
derpaa strakte der sig milevidt indtil Horisonten et blaat Forglemmigejhav, der
gjorde Indtryk af en Vandflade, i hvilken Himlens Blaa afspejledes, og mere
end én Gang skuffede os begge.
Paa hele Strækningen mellem Jekaterinenborg og Tjumen var Vejen
overalt, hvor Egnen ikke var skovrig, saa tæt beplantet med to eller tre
Rækker prægtige 70 til 80 Fod høje Sølvbirke, at deres sammenslyngede Grene
dannede et hvælvet Bladtag, som holdt de lodrette Solstraaler ude. Milevidt
kørte vi gennem disse blomsterbegrænsede Arkader, hvis Søjler dannedes af
de hvide Birkestammer, og hvis Tag var de smukke nedhængende Birkegrene.
Jeg troede mig hensat til en omhyggeligt plejet Park og ikke til den sibiriske
Landevej, og det syntes mig, som om der hist og her maatte dukke et engelsk
Slot og en prægtig Villa op. Efter Traditionen skal disse Birketræer være
plantede paa Kejserinde Katarina II’s Befaling, og den Del af den sibiriske
Landevej, som de beskygger, kaldes Katarinaalleen. Om den store Kejserinde
ved dette Anlæg vilde lette de forviste Møjsommelighederne ved Marschen om
Sommeren, eller om hun haabede herved at fremme Indvandringen, for
hvilken hun nærede den største Interesse, véd jeg ikke; men disse herlige
Alleer har i over et Aarhundrede bevaret Mindet om hende, og Tusinder af trætte
Vandrere, hvem disse Træer har ydet Beskyttelse imod Sibiriens brændende
Solstraaler, har velsignet dem.
En Ejendommelighed ved Vestsibirien, der vel først vil være enhver
amerikansk rejsende paafaldende, er Landskabets fuldstændige Mangel paa
Indhegninger og Bønderhuse. Agerlandet er inddelt i regelmæssige Marker,
men ikke indhegnet, og man kan milevidt køre gennem dyrket Land uden at
se et Gærde eller en enkeltstaaende Bygning. Indhegningerne mangler, fordi
man i Sibirien har den Vane at lade Kvæget græsse paa de felles Enge, som
omgiver Landsbyen; Mangelen paa Bønderhuse forklares af den Kendsgerning,
at den sibiriske Bonde ikke er Ejer af den af ham opdyrkede Jord, altsaa
heller ikke føler sig foranlediget til at danne sig et Hjem paa den. Sibiriens
Grundbesiddelser tilhører næsten udelukkende Kronen. Sognet har Brugsret
til Jorden, men intet retsligt Krav paa den; end ikke den mindste Del af den
kan overgaa til personlig Ejendom. Den eneste Ret, de har, bestaar i, at de
paa bestemt Tid kan dele Grundejendommene mellem Sognets Medlemmer og
anvise ethvert Familieoverhoved en Forpagtning, der kan gives aldeles
vilkaarligt. Ved enhver ny Fordeling kan Jorden skifte Besidder, saa at den
temporære Indehaver, der havde bygget paa sit Grundstykke, tidligere eller
senere vilde kunne blive fordreven fra Hus og Hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
