- Project Runeberg -  Sibirien /
15

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Over den russiske Grænse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forandret til sin Fordel. Massive Stenbygninger havde erstattet de lange
Rækker af Træboder; mange Gader var nybrolagte, Pakhusenes Antal var
blevet betydeligt forøget, og i den lavere Ende af Halvøen havde man rejst
den store Aleksander Nevski Katedral, Messebyens mest fremragende Monument.

Formodningen om, at Nischnij Novgorods Messe vilde tabe sin Betydning
ved Udvidelsen af det russiske Jærnbanenet og Lettelsen i Samkvemmet, har
ikke stadfæstet sig. Fra 1868 til 1881 er Værdien af de Varer, der aarligt er
blevne bragte til Messen, stegen fra 120 Millioner Rubler til 246 Millioner, og
Antallet af Butikker og Pakhuse forøget fra 5738 til 6298. For Øjeblikket
sker der i de to Messemaaneder en Vareomsætning af 225 Millioner Rubler,
og Antallet af Butikker og Pakhuse overstiger 7000. Stationen paa
Moskov-Nischnij Novgorod-Jærnbanen findes indenfor Messebyens Grænser paa venstre
Bred af Oka, og Samkvemmet med den gamle By paa den anden Bred
sker om Sommeren ved en Dampfærge og ved en flyvende Bro. Set fra
Floden tager den gamle befestede By sig yderst malerisk ud. Den høje, stejle
Bred, hvorpaa den ligger, hæver sig næsten umiddelbart ved Vandet op til en
Højde af 400 Fod; de dybt indskaarne Gader, der fører op til det øvre
Plateau, afbrydes hist og her af smalle Terrasser, fra hvilke de hvide Mure
og de forgyldte Kupler paa Kirker og Klostre lyser frem af Træernes grønne.
De spredt paa Plateauet liggende byzantinske Kirker, de utallige Kupler,
som i blaat, grønt, forsølvet eller forgyldt stikker af mod det mørke Løv
paa Terrasserne, Grønsværsskraaningerne med deres saftige grønne, der hist
og her strækker sig lige ned til Vandkanten, de rigt flagende Skibe paa
Floden — alt dette frembyder i en Junimorgens klare Solskin et Billede, som
ikke turde have sin Lige i det nordlige Rusland. Vendt mod Volga, synlig ved
den østlige Ende af Plateauet, findes Kremlfæstningen, hvis høje, med Tinder
forsynede Mure i kæmpemæssige Trin strækker sig ned til Floden, og hvis
hvælvede Portbuer og runde Taarne hensætter Beskueren i Middelalderen.
For 350 Aar siden gjaldt den for at være uindtagelig, og i et helt
Aarhundrede tjente den Byens Beboere som et sikkert Tilflugtssted mod de vilde
Kasantatarers Indfald. Efter Tatarkhanatets fuldstændige Underkastelse i det
16. Aarhundrede tabte den sin Betydning og gik lidt efter lidt i Forfald. Dens
tretten, oprindelig næsten 100 Fod høje Taarne er nu kun Ruiner, af de
omfangsrige Mure vilde der næppe nok være Spor tilbage, saafremt de ikke var saa
ualmindelig tykke og massive og var rejste paa saa fast et Grundlag. De gør
Indtrykket af at være i Besiddelse af større Varighed og Modstandsevne end
Murene paa det berømte Kreml i Moskov. — Efter vor Landing kørte vi til
den øvre Del af den gamle By, bestilte Værelser i en Gæstgivergaard, sendte
vore Pas til Politiet og vandrede langs med Kreml atter ned til Flodbredden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free