- Project Runeberg -  Sibirien /
9

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anskuelser, at rejse i Sibirien med den tydeligt udtalte Hensigt at undersøge
Forvisningssystemet, eller om han var bleven sparet for alvorlige
Ubehageligheder, saa snart man havde opdaget, at han var traadt i Forbindelse med
politiske Forbrydere af den værste Sort og levede paa en intim Fod med dem.
Kun et Brev fra den russiske Indenrigsminister bevarede mig, ved mine
hyppige Sammenstød med Politiet og de mistænksomme stedlige Embedsmænd i
afsidesliggende sibiriske Landsbyer, mod en summarisk Arrestation og
Fangenskab eller mod en Undersøgelse af min Person eller min Bagage, hvilken
sandsynligvis vilde have haft min Udvisning af Riget under Bedækning og Tabet
af mine Notitser og Dokumenter til Følge. Dette Brev, mit Redningsanker i
Nøden, vilde aldrig være kommet i min Besiddelse, saafremt jeg ikke havde
været bekendt som Forsvarer af den russiske Regering overfor nogle af dens
talrige Angribere, eller saafremt man ikke havde forudsat, at personlig Stolthed
og Ønsket om at synes konsekvent sandsynligvis vilde forhindre mig fra at
tilstaa min Vildfarelse, selv om jeg skulde finde Fængsels- og
Forvisningssystemet værre end jeg havde ventet. Hvorvidt denne Tro var begrundet, og
hvorvidt mine forudfattede Ideer stemmede overens med de faktiske Forhold,
vil ses af det følgende.

Inden jeg slutter dette Forord, maa jeg endnu udtale min oprigtigste,
hjerteligste Tak til de mange Venner, Bekendte og Velyndere i Rusland og
Sibirien, der opmuntrede mig, fremmede mine Undersøgelser og gav mig det
værdifuldeste Materiale. Nogle af dem er politiske forviste, der, ved at give
mig Oplysninger om deres Liv, satte selv den elendige Fremtid, som endnu
var dem levnet, paa Spil; andre er Officerer ved Forvisningsforvaltningen, der
i Tillid til min Ære og min Tavshed uden Tilbageholdenhed meddelte mig
Resultaterne af deres mangeaarige Erfaring; atter andre hæderlige, humane
Fængselsembedsmænd, der, efter at de forgæves atter og atter havde gjort
Indberetning om Fængselssystemets Tilstande og Misbrug, tilsidst meddelte mig
disse som et sidste Forsøg paa at fremtvinge Regeringens og Verdens
Opmærksomhed. De fleste af disse Mennesker tør jeg ikke nævne ved Navn.
Skønt deres Fortjenester og Karakter er af den Art, at de nok kunde
fortjene ikke at blive glemte, saa er de saa ulykkelige at leve i et Land, hvor
en frimodigt udtalt Mening hos Regeringen gælder som Bevis paa
»Upaalidelighed«, og Stræben efter at hidføre Forbedringer straffes som en Forbrydelse.
At nævne disse Folks Navne vilde paadrage dem Mistanke og streng Kontrol
fra Regeringens Side og berøve dem deres saa stærkt indskrænkede Magt til
at gøre godt. Jeg kan kun vise dem min Erkendtlighed for deres Tillid,
deres Godhed og Hjælp derved, at jeg benytter de Oplysninger, jeg har
erholdt af dem, i deres Aand, nemlig i Humanitetens, Frihedens og en god

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free