Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOQ
helt modne, er de naturligvis sure*). — "Der var en stor mængde
af dyr af alle slags i skovene." Det samme siger Palfrey om New
England. Ligeledes at der var overflod af hvaler langs kysterne.
"Der var ingen mangel paa laks der, hverken i elven eller indsøen
og større laks end de havde seet før." Om de engelske kolonister
og reisende i det 17de aarhundrede berettes, at de paa kysten af
New England fandt overflod af laks og større laks end ved New
Foundlands banker, hvor man allerede dengang havde begyndt
at drive fiskeri. "Der var saa mange fugle der, at det næsten ikke
var mulig at gaa for eg." Stemmer ligeledes med virkeligheden.
Saa har vi den "selvsaaede hvede". Dette er det eneste, hvorpaa
man ikke har kunnet give nogen tilfredsstillende forklaring. Det
er da ogsaa værd at merke sig, at i flatøbokens beretning nævnes
ikke et ord om selvsaaet hvede. Det er dog slet ikke usandsynligt,
at den formodede "selvsaaede" hvede har været mais eller indiansk
korn. Det var ligesaa naturligt for nordmændene at kalde maisen
hvede som for englænderne at kalde den korn, hvilket er
englændernes navn for hvede. Naar de siger korn, saa mener de dermed
hvede, skjønt navnet vistnok ogsaa indbefatter andre kornsorter.
At der ligesom i sagaernes Vinland kan være baade milde og
strenge vintre i New England er ligeledes en kjendsgjerning. At
dagene og nætterne er af mere lige længde i New England end paa
Grønland eller Island er en selvfølge.
Vi behøver altsaa ikke at ty til "De saliges øer " for at finde de
i sagaerne beskrevne forhold. Hvorfor baade Nansen og tildels
hans kritikere sjokker om alle andre steder end i sagaerne er ikke
godt at forstaa. Det minder om Sgauarels filosof, der havde saa
skarpt syn, at han ikke kunde se det, som var nær ved. Den
selvfølgelige fremgangsmaade burde jo være for det første at spørge,
hvad sagaerne siger, og saa undersøge, om der i vest findes noget
saadant land og saadanne forhold, som sagaerne beskriver. Naar
der da som ovenfor paavist findes et saadant land og saadanne
forhold, vil enhver kunne indse, hvor absurd det lyder, naar Nansen
siger: "Selve skildringen af "Vinland det gode" beviser, at dette
er grækernes "de saliges øer" osv.
Nansens bevisførelse er, at fordi der har været digtet historier
om "de saliges øer", saa kan ikke beretningerne om
vinlandsreiser-ne være sande. Det er omtrent som om man vilde sige, at fordi
* Hverken i Hauksboks eller Flatøbokens beretning staar der, at
druerne var sure.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
