Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
nen stilles hirdmanden Paal Knutsson paa Onareim, og der gives
ham ekstraordinær fuldmagt til udrustningen og bemandingen.
Hensigten med toget udtales at være "at opretholde kristendommen
i Grønland", altsaa en kamp mod eskimoerne, men derfor kan
naturligvis planen ogsaa være at styrke kolonien i sin almindelighed,
maaske ogsaa at undersøge de nye lande. Ialfald kan man være
sikker paa, at den grønlandske kolonis skjæbne og forhold har i
disse aar været drøftet i Bergen, hvorfra toget udgik og hvortil
det først efter adskillige aars forløb vendte tilbage." Storm
tilføier i en anmerkning, at Knarren sandsynlig kom tilbage i 1363
eller 1364. I forbindelse med dette tog er følgende af interesse:
Norge og Sverige havde indtil denne tid i en aarrække været
forenet under samme konge. I 1343 blev den regjerende konge,
Magnus Erikssons treaarige og yngste søn, Haakon (VI),
udnævnt til konge af Norge. Hans fader skulde vedblive at styre
riget som hans formynder til han blev myndig. Men i 1350 blev
en formynderregjering oprettet og regjeringen førtes i den unge
Haakons navn. Magnus beholdt dog fremdeles titel af konge
af Norge saavelsom af Sverige, og var indtil 1355, da Haakon blev
myndig, i navnet landets styrer; og hans mest betroede mand,
Orm Eysteinsson, fra det sydøstlige Norge, blev under titel af
drotsete formand i rigsraadet. Magnus beholdt under sin
umiddelbare bestyrelse alle Norges skatlande, deriblandt Grønland, og
flere landskaber i Norge og Sverige, deriblandt Gautland eller
Gøtaland. Under denne styrelse var det altsaa kongebrevet af
1354 angaaende Paal Knutssons ekspedition til Grønland blev
udfærdiget.
En ting, som man bør merke sig er, at Storm, som skrev sin
afhandling ved aar 1887, mener at planen med Paal Knutssons
ekspedition ogsaa kan have været at undersøge de nye lande. Og
at han virkelig gjorde dette ser jo meget sandsynligt ud, naar
han var borte i saa mange aar, nemlig som Storm mener, fra 1355
til 1363 eller 1364, altsaa otte eller ni aar.
Med hensyn til spørgsmaalet om egtheden af Zeniernes reiser
siger Storm, at han "anser dette løst efter Brenners opdagelse
af Olaus Magnus’s kart, som viser os i Zeni-kartet et makverk fra
16de aarhundrede efter karter fra 15de og 16de aarhundrede;
og selv om man endnu vil forsøge at redde Zeni-beretningen
som stammende fra 14de aarhundrede, er denne dog saa
bevislig fuld af opdigtelser, at den ikke kan bruges længer
som historisk eller geografisk kilde. Man tænke sig (for blot at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
