Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
ikke at ansees som andet end skjødesløshed i udtryksmaaden.
Sætningen er slet ikke saa absurd som Hauksbokens "nysaaede
hvedeaks", hvorom mere nedenfor.
Thorvalds følge vendte om vaaren tilbage til Grønland, hvor
de berettede om hans død. Hans broder, Thorstein, der i
mellemtiden var bleven gift med Gudrid, datter af den ovenfor omtalte
Thorbjørn, vilde nu reise til Vinland efter sin broders lig. Han
valgte et mandskab paa 25 mand, og hans hustru var med. De blev
drevne hid og did paa havet hele sommeren igjennem og vidste
ikke, hvor de var. Ved vinterens begyndelse kom de iland ved
Lysefjord i Grønland i Vestbygden. Thorstein søgte og fandt
tilholdssted for sine skibsfolk, men han selv og hans kone maatte
i nogen tid overnatte paa skibet. Sagaen bemerker her, at
kristendommen var endnu ung paa Grønland. En morgen kom nogle mænd,
hvis leder tilbød Thorstein og Gudrid husvære hos sig. "Jeg heder
Thorstein", sagde han, "og jeg kaldes Thorstein Svarte." Han
sagde endvidere : "Mig skorter ikke paa leilighed til at modtage eder;
men kun faa skjøtter om at være hos mig; thi min kone og jeg er
ene, eftersom jeg er meget særsindet. Jeg har og anden tro end I,
endskjønt jeg tænker, at den I har er bedre." Her finder vi netop,
hvad vi kunde vente paa en tid, da folket skiftede tro, nemlig at
der er en del efternølere, der endnu hænger fast ved det gamle, og
vi har altsaa her et af merkerne paa beretningens troværdighed.
Thorstein og Gudrid tog mod mandens tilbud. Det siges her om
Gudrid, at hun havde "megen udvortes anseelse, derhos var hun
forstandig og forstod vel at omgaaes ukjendte folk." Hermed
stemmer følgende af Hauksboken overens. "Hun var meget vakker
og meget fremragende i al sin færd." Tidlig om vinteren kom der
sygdom i Thorstein Erikssons mandskab, og mange af hans
reisefæller døde. Snart kom der ogsaa sygdom i Thorstein Svartes
bolig, og hans kone, som hed Grimhild, blev først syg. Skjønt hun
var meget stor og sterk, laa hun under for sygdommen. Straks efter
blev Thorstein Eriksson syg, og begge laa paa en gang; men
Grimhild døde først. Der berettes nu baade i Flatøboken og i
Hauksboken en del overnaturlige hændelser, der stemmer merkværdig
vel overens i hovedtrækkene, men med hensyn til enkeltheder er
høist forskjellig. I Flatøboken berettes, at da Grimhild var død,
gik hendes mand, Thorstein, ud for at hente en fjæl til at lægge
liget paa. Mens han var ude, sagde Thorstein Eriksson:
"Under-ligen bærer vor husfrue sig ad; thi hun reiser sig op med albuen,
flytter sig frem over sengestokken og triver efter sine sko." I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
