Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIAS FÆNGSELSLIV, DOMFÆLDELSE OG DØD. 199
som om Dommen aldrig havde været afsagt«. At denne Dom var
uretfærdig og Domstolen selv inkompetent, kan der ikke være
mere end én Mening om. Beviserne var 1) Copier og til og med
ubekræftede Copier, ikke de originale Breve, 2) skriftlige Vidnes-
byrd af Sekretærerne, som ikke blev examinerede i den Anklagedes
Nærværelse, 3) ubekræftede Ærklæringer fra BABINGTON, som man
havde skyndt sig med at henrette istedetfor at bruge ham som Vidne.
»Og selv om man havde iagttaget alle de Formaliteter, som Billighed
kræver mod den ringeste, og selv om man havde bevist, at Mara
overalt søgte Hjælp og Hevnere, kunde man ikke dømme hende til
Døden, thi Dronning ELISABETH havde ingen anden Jurisdiktion over
hende end den, som den mægtige har over den svage og ulykkelige: I.
Alligevel blev Dommen stadfæstet af Parlamentet, og begge Huse
sendte til Dronningen Adresser, som bad om, at hun, for at fremme
sin egen og sine Undersaatters Sikkerhed, Landets Lykke og
Christi sande Religion, vilde snarest muligt straffe den farlige og
forbryderske Kvinde, som var forhærdet i Ondskab, som tænkte
kun paa at myrde Dronningen, var besmittet med Papisme og
brændte efter at ødelægge Evangeliet i England og andensteds.
Adressen henviste naturligvis til de bekjendte gammeltestamentlige
Exempler (jfr. S. 163) og endte med disse Ord: »Den, som intet
Hoved har, kan ikke mere gjøre Skade«. ELISABETH vilde ikke
give noget Løfte, men forlangte Betænkningstid; efter 12 Dages
Forløb sendte hun et Budskab til Underhuset, om dette ikke kunde
finde noget Middel, som kunde tillade hende at spare den skotske
Dronnings Liv. Underhuset svarede, at det kjendte intet andet
Middel til at besværge Farerne end Henrettelsen, og Husets For-
mand overbragte dette Bud. Ogsaa herpaa gav ELISABETH et
tvetydigt Svar: »Hvis jeg sagde, at jeg ikke havde til Hensigt at
bifalde Eders Krav, sagde jeg maaske mere, end jeg tænker. Og
hvis jeg sagde, at min Hensigt var at bifalde det, vilde jeg sige
mere, end I burde vide; saaledes kan jeg kun give et Svar, som
intet Svar er«. Man har sagt, at dette var Hykleri og at hun
allerede havde besluttet sig til Henrettelsen; men alt tyder dog paa,
at hun fremdeles vaklede: hun bestormedes daglig af sine Raad-
givere, men havde ikke Mod til at fatte en afgjørende Beslutning.
Hun forsøgte mange Udveie. Først fik Sir AMyas PAULET Ordre til
at søge i en Samtale med Maria at opfordre hende til at erkjende
! VOLTAIRES Ord i Æssai sur les moenrs (Udg. af 1784, Tom. XVII p. 457).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
