Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 MARIA STUART.
ELISABETH vilde gjøre, og ikke vilde kompromittere sig uden Nytte.
Han underhandlede nemlig i Hemmelighed ogsaa med Marr og
vilde ikke spærre sig den mulige Udvei, at faa Tilgivelse, hvis
ELISABETH nægtede at støtte Oprøret. Han svarede derfor kun
med at beskylde BornweLr for, at han havde nægtet at modtage
Tvekampen og derfor var flygtet; han paastod, at Dronningen,
istedetfor at samtykke i Skilsmissen med BoruHweLr, truede alle
dem, som havde taget Parti mod ham, at hun senere frivilligt fra-
sagde sig Kronen til Fordel for sin Søn og udnævnte Murray til
Regent; »ikkedestomindre havde bagefter nogle af Adelen hjulpet
Dronningen til Flugt, men deres Forsøg var mislykket paa Grund
af deres Sags Uretfærdighed«. — Det var en let Sag for Dron-
ningens Advokater at modbevise disse Beskyldninger, der, som alt
hvad der udgik fra MURRAY mod MARuA, var halve eller hele Løgne.
Dette skede den 16de Oktober, men imidlertid havde MURRAY
i Hemmelighed allerede den ode Oktober ladet de engelske Kommis-
særer se sine Beviser — Cassettebrevene. Vi har seet (S.9), hvorledes
Kommissærerne oprindelig blev fuldstændig forskrækkede ved disse
Beviser, men snart saa deres Svaghed og indberettede derom til
Dronning ELISABETH. Ogsaa MaArIas Kommissærer fik — ved
LETHINGTON, som vilde holde sig alle Veie aabne, — vide om de
hemmelige Forhandlinger og Marta gjennem dem; hun erklærede
da, at ifald MurraY kom med saadanne Anklager, kunde der
ikke være Tale om Forsoning, — og ELISABETH fandt det derfor
bedst at kalde hele Konferensen til Westminster, for at den kunde
arbeide under hendes egne og Ministrenes Øine. Hemmelig lovede
hun nu MUrray, at hvis han kunde bevise sin Sag, skulde der
ikke være Tale om MAarras Gjenindsættelse; men dette hindrede
hende ikke fra i de samme Dage at forsikre Martas Kommissærer,
at hun ikke vilde andet end hjælpe deres Dronning. Da Maria
imidlertid fik at vide, at det tillodes MURRAY og MORTON at
optræde personligt (hvilket var nægtet hende), lod hun opsætte en
Protest herimod og paalagde sine Kommissærer at kræve, at ogsaa
hun skulde kunne møde personligt.
Konferensen i Westminster begyndte derfor (25de Novbr. 1568)
med, at MARIASs Kommissærer fremsatte en Fordring om, at MARIA
skulde have samme Adgang til at optræde i egen Person som hendes
Modstandere. ELISABETH og hendes Raadgivere gjorde alle mulige
Indvendinger herimod og opsatte med at give endeligt Svar paa
dette Krav. Imidlertid optraadte Murray offentlig med et » Tillæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
