Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 MARIA STUART.
øerne, Unst. Ogsaa her blev han forfulgt og maatte flygte derfra
over Nordsjøen; han kom i September til Norges Kyster, blev
fangen i Karmsund og ført til Bergen, derfra til Danmark. Her
forsøgte hans skotske Fiender at faa ham udleveret, men det
lykkedes ikke; derimod blev han holdt i Fængsel i Danmark indtil
sin Død 15781.
Saalænge BOTHWELL var paa Dunbar, havde Marra haabet
paa Hjælp fra ham, og det har vist sin Rigtighed, at hun frem-
deles vægrede sig for at skille sin Sag fra hans. Som Grund
herfor angav hun (ifølge den engelske Gesandt THROCKMORTONS
Beretning) ved Midten af Juli, at hun troede at være frugtsommelig
»i den 7de Uge«, og ved at skille sig fra Bornwern vilde hun erkjende
sit Barn som Bastard, og da vilde hun heller foretrække Døden.
Man har længe anseet dette for et Paaskud, men en uventet Be-
styrkelse derpaa er kommet frem i den nyeste Tid (1883) i hendes
(senere) Sekretær CLAUDE NaU’s Beretning om, at Marta omkring
24de Juli laa syg paa Lochleven paa Grund af en fortidlig Nedkomst
(Abort)?. Denne Hændelse sammen med Bornwerrs kort efter
følgende Flugt fra Skotland er da Forklaringen til, at Marr fra
denne Tid af skilte sin Sag fra BornweLL, og derved bortfalder
den tidligere uforklarede Modsigelse mellem hendes Adfærd Somme-
ren 1567 og hendes senere Villighed til at lade sit Ægteskab med
BornweLr erklæres ugyldigt. Sikkert er det, at hendes Parti atter
hævede sig, da BOTHWELL var fjernet.
Oprørerne følte sig endnu meget usikre; de havde et stærkt
Modparti, de manglede ogsaa Penge, de var ikke engang sikre
paa, hvorledes Murray (i Frankrige) vilde stille sig, og endnu
mindre sikre paa, hvad Dronning ELISABETH vilde sige. ELISABETH
var vist i Grunden ikke saa bedrøvet over, at det var gaaet hendes
»kjære Søsterc galt, og hun syntes vistnok ogsaa godt om, at
Skotland var svagt ved indre Uroligheder; men paa den anden
1 Nærmere om BOTHWELLS senere Skjæbne i SCHIERN, Nyere historiske Stu-
dier I (Kbh. 1875).
? »Lindsay et Ruthven entrerent sur Vapres disner en la chambre de sa
majesté, laquelle estoit en son lict extrémement affoiblie, tant par Pennuy extréme
qu’elle portoit que par un grand flux de sang (c’estoit son avortement de deux
enfans, qu’elle avoit du conte de Bothvel), qui luy estoit survenu de sorte
qu’å grande peine pouvoit elle bouger«. The History of MARY STEWART,
by CLAUDE NAU her secretary, ed. STEVENSON p. 264.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
