- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
288

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

med dagbogen. I de sidste dage har vi havt et
stormende veir med sydostlig vind, der piner sig gjennem
sneen og ind mellem stenene i muren, saa væggene
rimer, lamperne blaffer, og der staar en kold gufs
udover vort leie. Stormen har blæst af en lønneski, der
stod nedstukket i snefanen udenfor, og min kajak, som
laa fastføget ned i en fan, saa bare lidt af den var synlig,
har vinden taget og ført afgaarde, tung som den var,
fuldstoppet med sne, — ca. 100 skridt op i uren. Jeg
maatte lede længe, før jeg fandt den i mørket, og ilde
har den vel faret, det faar vi vel se, naar lyset kommer.
Begge kajaker laa ved siden af hinanden, min paa luv
side, og en lykke var det, at ikke Nansens kajak blæste
afgaarde; thi da havde vi sikkert mistet alle fotografierne,
som er taget paa turen, og apparatet med. Disse ting
opbevares i kajaken.

Jeg har i denne uge forfærdiget en udmerket
sneskuffe af hvalrosskind; i kulden blir dette saa stivt som
jern, medens det inde er let at arbeide og i optint
tilstand kan gives hvilkensomhelst form, og med denne
skuffe har jeg begyndt at føre sne paa taget igjen.

Det er alt den Ilte december idag, — ak ja, tiden
gaar alligevel hurtigt her, som godt er. Snart lakker
det med det gamle aar, og det nye glædens aar kommer,
hvori, som vi haaber, vore sterke længsler og vor higen
efter det nye liv skal bli stillet i ro. — Endnu en stund
fjerner solen sig fra os og lader os være i mørket, men
sidst i maaneden vender den sig atter mod os og
nærmer sig mer og mer igjen med hilsener fra de egne,
hvor mennesker bor, og sidst i februar vil vi da se dens
smilende aasyn en vakker dag over aasen derborte i syd
paa den anden side af fjorden, og da vil vi krybe ud af
vor hule og tage imod den kjære gjest og ønske den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free