- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
212

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

fandt det bedst at stikke kniven sin i halsen paa
sælen.

Nu fulgte en belivet scene. Jeg drev af med begge
kajaker, min flød nu bare paa den anden, den slæden,
vi holdt paa at drage iland, laa med halvparten under
vandet, hundene begyndte at blive urolige, som rimeligt
kunde være, jeg sad der og turde ikke lade kjælken
gaa, ikke kunde jeg reise mig og anvende saa megen
magt, at jeg kunde faa trukket den op. Borte ved
iskanten laa Nansen og vilde ikke lade sælen gaa for alt
i verden; thi her var overflod paa mad og brændsel,
som vi saa saart trængte. — Da sælen flød, vaagede
han sig afsted for at redde mig og mine synkefærdige
affærer, det var paa høi tid. Jeg kom mig iland og
hundene med, slæderne og min kajak blev draget op;
den anden flk være saa længe. Saa sprang vi begge to
bort for at faa vor dyrebare fangst paa land; men det
var ikke let gjort at trække op en fed, diger storkobbe
for to mand. Medens vi holdt paa med det, blev vor
opmerksomhed atter vendt mod vore andre greier, idet
vi opdagede Nansens kajak drivende afsted et stykke
fra os, og kogeapparatet seilede sin egen sjø, flydende
høit paa vandet, let som det var. Dette blev nu bjerget
og saa tilbage til sælen, som vi endelig flk trukket paa
land efter at have sat taug paa den i underkjæven.

Der laa den da paa stranden for vore fødder,
og glade var vi; der var ikke udsigt til, at vi skulde
komme til at sulte ihjel for det første, nu havde
vi mad for lang tid og ikke at forglemme brændsel
og kunde lægge os til at vente paa bedre føre og
slakere is.

Endnu var dog et stort spørgsmaal tilbage: Var
ammunitionen, som laa i min kajak, blevet udskjæmt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free