- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
109

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELLEVTE KAPITEL.

109

føg. Jeg saa blot labberne og lidt af ryggen, men en
bjørn maatte det da være, og jeg hentede vagtriflen,
lagde an paa rækken og tog omhyggeligt sigte, det var
en 200 meter borte; jeg gav mig god tid for at faa se
mere af dyret. Endelig flk jeg se lidt mere og trykkede
løs. Det blev stille. Nansen kom straks paa dæk og
spurgte, hvad det var. Jeg sagde, at jeg havde skudt
bort i Storkosset, da jeg troede, det var noget derborte.
Saa faar vi se bjørnen min komme lunkende paa isen
bortover mod os. og saa viste det sig, da den kom
nærmere, at det var en af hundene, som vi rigtignok
kaldte for «Isbjørn». Den var heldigvis uskadt. Taagen
havde gjort den til en stor bjørn, men ogsaa gjort, at
jeg skjød over den, som godt og vel var; thi «Isbjørn»
var en af vore allerbedste hunde. — Siden flk jeg tidt
og ofte høre af kameraterne om denne bedrift.

Vi har flere gange seet sæl i raakerne her; Sverdrup
skjød en en dag, men den sank, før nogen kunde række
at faa den ind paa isen.

«Driften tilbage i sommer havde vi ikke ventet, vi
havde stolet paa sommeren; nu er det vinteren, vi
sætter vor lid til. Vi tror nok, vi skal komme frem, men
vi tror ogsaa, at vi maa smøre os grundigt med
taal-modighed.»

I slutten af august begyndte det at blive koldt igjen,
saa dammene frøs, ypperligt skiføre var det, og
ski-greierne kom snart i sving. En nat, da Blessing
purrede mig ud kl. 3 til vagt, opdagede vi, medens vi stod
paa rækken, noget røre sig paa isflaket en 500 meter
væk. Det var en bjørn, som laa og veltede sig
velbehageligt i den nyfaldne sne. Sterk nordvestlig vind, 9
meter i sekundet, stod ret paa den fra skuten, og
vindmøllen gik i fuld gang. Men det brød den sig ikke det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free