- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
14

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14

SELV-ANDEN PAA 8(i° 14’.

Iste august holdtes stor kirkefest. Scott Hansen,
Mog-stad og jeg var iland om aftenen, da den religiøse
ceremoni var forbi. Om dagen havde der været gudstjeneste
i begge kirker, der var nok en ny og en gammel sekt;
men de gamle havde ingen prest, og derfor maatte de
betale den nye prest 2 rubel for at holde en liden
opbyggelse i den gamle kirke. Saalænge dette varede,
korsede de sig og var svært hellige. Men om kvelden
var de ikke noget videre hellige. Alle mand var fulde
og kvinder med. Der var kommet flere samojeder til
fra sletterne for at feire dagen med; vi saa 2 stykker,
som kjørte grassat med 5 rener rundt mellem teltene.
Udenfor et saadant var bundet til smaa pæle i jorden
en hel del rævunger; midt op i disse kjørte samojederne,
medens en kjærring kom hylende ud fra teltet og
plukkede rævungerne op og bar dem ind. Hvad de skulde
med disse dyr, kunde vi ikke faa greie paa. Andre
samojeder slaas, de slog dog ikke hverandre, men
beflittede sig paa at rive klæderne af kroppen paa
hverandre. Nogle morede sig med et slags keglespil,
keglerne var endel pinder, som de kastede efter med et
træstykke. Scott Hansen tittede ind i et telt og flk se
en underlig fillebylt i en krog, hans forundring aftog
ikke, da han flk se, at bylten bevægede sig og ansigtet
paa en gammel kjærring kom frem; hun sad aldeles
sammenrullet i sin rus.

Trontheim og endel af russerne maatte undertiden
holde styr paa dem. Hundene vore likte heller ikke alt
dette spektakel; da vi gik bort, der de stod bundne,
fulgte en fuld samojed med os; han vilde vise os, at
det var ikke paa ham, hundene var gale, men paa os,
og gik freidig bort for at klappe en af de hvide
glat-haarede med staaøren; hunden glæfsede og bed efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free