Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Hvem erkjender ikke mennesket! Mennesket?
naa, tor mig kan han gjerne være menneske, men
hvad for slags? — Det er et andet spørgsmaal
Dog, lad os tale om noget andet I«
Vi tortsatte virkelig vor samtale: Ventsel havde
aabenbart læst meget, og, som Zaikin sagde, han
forstod ogsaa fremmede sprog. Kapteinens bemerk
ning om, at han kunde «deklamere vers«, viste sig
ogsaa at være sand. Vi begyndte at snakke om
franskmændene, og Ventsel dadlede naturalisterne,
idet han gik tilbage i tiden lige til 30—40 aarene;
han deklamerte ogsaa med følelse Alfred de Mussets
«En decembernat«. Han læste godt: ligefrem og
udtryksfuldt, endog med god fransk akcent. Da han
var færdig, taug han lidt, men sagde saa:
«Ja, det er godt; men alle franskmænd til
sammen er ikke saa meget værd som ti linjer af
Schiller, Goethe og Shakespeare.«
Før han fik dette regiment, havde han forvaltet
legimentsbibliotheket og havde da flittig fulgt med i
den russiske litteratur. Naar han talte om denne,
dømte han strengt om den «graalabbede retnmg«,
som han kaldte det. Etter denne bemerkning
vendte samtalen igjen tilbage til det forrige
Ventsel var en Iidenskabelig disputator.
«Dengang jeg, næsten blot en gut, traadte ind
1 regimentet, tænkte jeg ikke saaledes, som jeg nu
taler til Dem. Jeg anstrengte mig for at gjøre virk
nmg ved ord, for at erhvérve moralsk indflydelse
Men der hengik et aar, og man havde revet ud af
nng alle de aarer. Alt, hvad der var blevet igjen
al de saakaldte gode bøger, stemte ikke med virkelig-
Garschin: Sex Fortællinger. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
