Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
petersburgske »dannelse« havde ikke fordærvet, men
afslebet ham, idet han havde lært blandt andet at
læse aviser og bruge alleslags fremmede ord.
»I sandhed, Vladimir Michailovitsch,« sagde han
til mig, »jeg maa have mere omdømme end Shitkoff;
thi Petersburg har da øvet indflydelse paa mig. I
Petersburg er der civilisation; derimod hos dem der
paa landet er der bare uvidenhed og raahed. Men
han er en gammel mand, som har oplevet meget og
lidt meget af skjæbnen, derfor kan jeg ikke skrige
og skjelde paa ham som paa de andre for eksempel.
Plan er firti aar, og jeg treogtyve. Alligevel er jeg
gefreider i kompagniet.«
Onkel Shitkoff var en undersætsig mand med
usedvanlig styrke, altid mørk at se til. Hans ansigt
havde en dunkel farve, det var knoklet, med srnaa
øine, som laa dybt i hovedet. Han smilte aldrig
og talte sjelden. Han var tømmermand af profes
sion og havde faaet permission paa ubestemt tid,
da man mobiliserede armeen. Der var blot nogle
faa maaneder igjen, til han skulde faa fuld tjeneste
frihed; men saa begyndte krigen, og Shitkoff drog
i felten, efterladende hjemme kone og fem smaa
børn. Trods hans lidet tiltrækkende ydre og hans
evige, mørke blik var der dog hos ham noget til
talende, noget godt og solid. Nu forekommer det
mig ufatteligt, hvorledes jeg kunde forveksle disse
to naboer; men i de to første dage syntes jeg, alle
var akkurat ligedan: graa, med oppakning, trætte
og skjælvende af kulde.
Hele den første halvdel af mai regnede det
uafbrudt; men vi havde dog ikke telte. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
