Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Jeg sov en dødlignende søvn paa den lille sofa
og vaagnede ikke, før en vækkede mig ved at ruske
mig i skulderen. »Staa op, staa op!« sagde Marja
Petrovna. Jeg for op; men i det første øieblik for
stod jeg intet. Marja Petrovna hviskede’noget hurtig
og ængstelig:
»Flekker, nye flekker!« fattede jeg det endelig.
»Hvad slags flekker, hvor er der flekker ?«
»Ak, min Gud, han forstaar ingenting! Der er
kommet nye flekker paa Kusma Fomitsch. Jeg har
allerede sendt bud efter doktoren.«
»Ja, men kanske det ikke har noget at betyde,«
sagde jeg med ligegyldighed.
»De tror uden betydning, kom seiv og se!«
Kusma sov urolig og tungt; han kastede sig
med hovedet fra den ene side til den anden og
stønnede af og til tungt. Hans bryst var ubedækket,
°g jeg saa da en tomme nedenfor saaret, der var
dækket af torbindingen, to nye, sorte flekker. Det
var kræften, som havde udbredt sig videre under
huden og nu traadte synlig frem paa to steder.
Uagtet jeg til nu havde havt lidet haab om Kusmas
helbredelse, bragte dog disse nye, usvigelige tegn
paa døden mig til at blegne.
Marja Petrovna sad i en krog af værelset med
hænderne i fanget og saa taus paa mig med for
tvilede øine.
»De maa ikke være saa fortvilet, Marja Petrovna.
Doktoren kommer og ser paa det; maaske det
endnu ikke er lorbi. Vi vil kanske endnu redde
ham.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
