Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Talen faldt på norske originaler.
Under Ibsens siste ophold i Kristiania hadde en
ældre dame, frøken Camilla Vedøe (niece af fru Col-
lett og Henrik Wergeland) hilst på ham og introdu-
ceret sig med disse ord: ,Min far er djævelen."
Ibsen, som trodde, at damen var sindssyg, fik sig
en alvorlig forskrækkelse. —
Jeg kritiserte en forfatter, som var lidet original.
,Han låner alt af andre," sa” jeg.
Ibsen svarte da: ,Man må optage det fremmede i
sig, så det blir éns åndelige eiendom. Kommer så
værket til at bære præg af éns egen digterpersonlig-
hed, er man ovenpå."
I min tanke jævnførte jeg Ibsens ord med Goe-
thes:
,Man snakker altid om originalitet, men hvad vil
det sige? Fra den stund af, vi fødes, begynder ver-
den at virke på os og holder på dermed til slutten af
vort liv. Og hvad kan vi overhovedet kalde for vort
eget andet end energien, kraften, viljen. Hvis jeg
vilde regne op, hvad jeg skylder alle mine forgjæn-
gere og mine medlevende, så bliver der ikke stort
tilovers."
Om et ungt, forlæst, upraktisk menneske, som vi
begge kjendte, ytred Ibsen denne aften:
Jeg tror ikke på den mands fremtid. Han ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
