Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
med dens evige ret til livets herlighed og poesi -
omkring i vårdagen med de grønne enge, under
træernes susende løv, der er næsten udsprunget,
bristefærdigt som deres unge, svulmende hjerter...
Nu og da stanser den viltre Rikke for at plukke
en markblomst, som hun sætter på sin gule strå-
hat eller pynter sin digtervens knaphul med.
Vi ser digtningen ligesom opstå for vore øjne på
disse hemmelige spaserture i Nygårdsalléen eller
stævnemøderne ude på Nordnæspynten, mens den
lille, brunøiede bergenserinde fortryllet lytter til
,Henriks*’ lyriske fantasier.
Ibsens stykke fornægter heller ikke sin oprindelse.
Det er det lyseste og letteste af hans dramaer, det
mest musikalske — den svenske komponist Sten-
hammar har også gjort en opera af det — så deilig
frit for al den tanketyngde og filosofiske spekulation,
der præger hans senere arbeider. Man kan godt ka-
rakterisere det som et lystspil, hvor den lidenskabe-
lige fru Margits forsøg på at forgifte sin mand, kaster
en skygge af tragik.
,Der vifter en let sommerfugl over det,’* siger Ib-
sen selv i fortalen til anden udgave af sit skuespil.
Og i den samme fortale, der er interessant ved, at
Ibsen kommer os så menneskelig nær, idet han for
engangs skyld er åbenhjertig, fortæller han os om op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
