Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
mærked at jeg forstyrred, forsvandt efter at de sæd-
vanlige hilsener var udvekslet.
,Nu er det afgjort at fru Thomasine skriver sam-
men med sin gemal,’’ slutted jeg, ,for nu har jeg
seet det med mine egne øine.*"
Ibsen rysted smilende på hodet.
Da Jonas Lie mange år efter feired sin sølvbryl-
lupsdag, sendte jeg ham et digt, , Jonas Lie synger på
sin sølvbryllupsdag", hvor jeg lader ham mindes
den elskværdige hustru, hvis medarbeiderskab nu
var almindelig kjendt:
» Hvis I læste ret min digtning,
så I et profil,
ømt og strengt, en nordisk kvindes
hilse med et smil.
Thomasines billed dukked
bag hver linie frem,
— féen god, som op mig lukked
digtets lysblå hjem.**)
Ibsens humør var denne sommer meget vekslen-
de. Han skrev på ,Gjengangere", det vil sige, han
skrev neppe ned en linie, men digted stille på det i
*) I et brev fra Paris, dateret 22de Juni 1894, takked Lie mig for
digtet: ,,Sangen gav akkurat, hvad der lå mig påsinde. Den kom i fe-
sten som en kork af en champagneflaske så tappert befriende.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
