Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruskin, John (fortsat) - Ruskning - Rusk-om-Snusk - Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstens Demokratisering, saa den blev en
opnaaelig Livsfornødenhed for alt Folket (Fotografien
et Hjælpemiddel hertil), og lovpriste den
religiøst farvede gotiske Kunst. Samme Synspunkt
træder frem i Seven Lamps og Stones of Venice
(1851—53; med Illustrationer af R. selv; en
Forherligelse af venetiansk Gotik); i Venedig
skattede han i Malerkunsten især Tintoretto og
Carpaccio’s Ursula-Billeder. Skønt Moralisten og
Socialfilosoffen tidlig træder frem i R.’s Skrifter,
der blander alt muligt sammen i geniale og
lunefulde Indfalds Virvar, er det dog først fra c.
1860, at de socialøkonomiske Ideer bliver de
bærende; han skriver Artikler i Cornhill
Magazine (udg. af Vennen Thackeray) og i Fraser’s
Magazine, Artikler, der vækker en saadan
Forbitrelse, at Udgiverne ikke tør fortsætte med
dem. Selve hans Kunstsyn fører over til disse
sociale Ideer. Kunsten skulde gennemtrænge og
befri Masserne, Haandværket skulde være
individuelt præget og befries for Maskinernes
Slaveri; ved enestaaende Energi, tændende
Begejstring og Ofring af sin Formue (som skrumpede
ind, da han ikke vilde; have Renter af den) var
det ogsaa lykkedes R. at hæve sin Nations
Kunstsyn, at fremtrylle demokratiske Tegneskoler
rundt om, at faa oprettet et Tegneakademi i
Oxford, et pæd. Kunstmuseum ved Sheffield, ved
store pekuniære Ofre at genopvække halvuddød
Haandværkskunst (Væveskolen i Keswick,
Spinderiet paa Man etc.) og vise Vejen til moderne
dekorativ Kunst. Som Socialfilosof er han sin
Ven Carlyle’s selvstændige Discipel. Han
afskyer det moderne industrielle arbejdsdelende
Samfund og dettes Advokat: den klassiske
Nationaløkonomi; de moderne røgfyldte
maskinsnurrende Storbyer med de ensformige
Arbejderkaserner og Proletariatet er ham en Pest.
Han polemiserer mod Økonomiens Værdibegreber,
benægter Rentens og Pengenes Ret, stritter
imod Maskinernes Magt (dog ikke saa stærkt,
som det gerne siges om ham), forherliger Natur- og
Landlivet (lidt à la Tolstoi) og ønsker en Art
middelalderlig patriarkalsk Gildeforfatning paa
moralsk og religiøs Grund og med Respekt for
hvert enkelt levende Menneske. Ogsaa her var
R. rede til praktiske Forsøg (det hurtig
forsumpende, naivt idealistiske Andelsforetagende St
Georg’s Gilde ude paa Landet, Oprettelse af
Kaffeboder for fattige, Udlejning af Huse til
Londons Arbejdere mod en 5 pCt.’s Husleje
udelukkende til Vedligeholdelse [Miss Octavia Hill
Sekretær], Arbejde for University Extension o. l.,
offentlige Forelæsninger 1853 under mægtig
Tilstrømning, Samarbejde fra 1854 med The
working man’s college, gratis Foredrag og
Undervisning). R.’s økon. Skr (Unto this last [1862],
Munera Pulveris, Time and Tide m. fl.) er en
besynderlig Blanding af umuligt, forskruet og
utopisk og genialt, tankevækkende, dybt og
lødigt. Mindre en Tænker end en Seer har han
med intuitiv Kraft ofte peget paa saadanne
Nydannelser, der alt nu er i Gang. Hans Økonomi
gaar ganske uden for Manchester-Lærens Rammer
og former sig som en mægtig, anelsesfuld
Sociologi. 1870 blev R. kunsthistorisk Professor
(Slade-Professor i fine arts) i Oxford. Som
saadan varetog han dog ogsaa i »fuldt Maal de
sociale Interesser; men han nedlagde Embedet en
halv Snes Aar efter, forbitret over Oprettelsen
af et vivisektorisk Laboratorium i Oxford. I den
sidste Snes Aar af hans Liv var hans Aand ofte
formørket, fra 1878 Anfald af Hjernesvimmelhed;
hans mange heftige, mislykkede Forelskelser,
fra tidlig Ungdom til højt til Aars (og et
uheldigt Ægteskab 1848—53 med Miss Gray)
bidrog deres til at oprive hans Sind; Juledag 1876
i Venedig følte han et religiøst Gennembrud og
var fra da af stærkt religiøst (men udogmatisk)
bibel-optaget; hans geniale Indfald og Paradokser
blev ofte til barokke Paahit, der modtoges
med Smil af de faa Tilhørere. Et af hans
mærkeligste og betydeligste Værker er Fors Clavigera,
der strækker sig ind over hans Sindssygetid: en
Mosaik af Betragtninger, i hvilke man føler R.’s
bugtede, fantastiske og sensible Tankeløb, hvis
Understrøm dog altid er en ren og hensynsløs
Oprigtighed. Han begravedes efter eget Ønske
paa Kirkegaarden i Coniston (Cumberland), nær
ved sin Bolig i Brantwood, hvortil han var
flyttet 1871 efter Moderens Død. Mange af hans,
ofte besynderlig iklædte, Ideer havde Bud mod
Fremtiden. R. har skrevet uhyre meget i et af
hans Landsmænd for dets Skønhed højt beundret
Sprog (en udtømmende Bibliografi udgav
Wite [1889—92]; nedenn. Bog af Bardoux
indeholder en 6 Siders Liste). Eksempelvis nævnes
The politic. economy of art (1857), The elements
of perspective (1859), Sesam and Lilies, Aratra
Pentelici (1870), Ariadne Florentina (1873), Queen
of the Air, Livserindringerne Præterita (1885).
Hans Skr, der nu sælges i Tusindvis og dyrkes
og fortolkes i særlige Ruskin-Reading-Guilds,
er udkomne i samlet Udgave. Flere af R.’s Værker
oversat paa Dansk og Norsk. (Litt.: Af den
meget store Litt. om R. fremhæves: Hovedværket,
W. G. Collingwood, The life and work
of J. R. [London 1893]; J. Bardoux, J. R. [2.
Udg. 1902]; Hobson, J. R., social reformer [2.
Udg. 1899]; Biografier ved Axon [London 1879],
Downes [London 1899], Smart [1880],
Leurin [Liverpool 1893], Marshall Muther
[London, 5. Udg. 1897], Mrs. Meynell og
Spielmann; R. de la Sizeranne, R. et
la relig. de la beauté; M. v. Bunsen, »J. R.,
sein Leben u. sein Wirken« [Leipzig 1903]; R.’s
egne Præterita).
A. Hk.
Ruskning, se Hør.
Rusk-om-Snusk, en Stuvning med Ærter,
Gulerødder, Bønner, Kartofler og smaa Firkanter
af Flæsk ell. Skinke. Navnet skriver sig fra
Midten af 19. Aarh., da det fl. St., f. Eks. i
Vestergötland, var Skik ved større Fester, at
man levnede lidt af hver Ret paa Kanten af sin
Tallerken. Disse Levninger blev saa blandede
sammen i et stort Fad og næste Dag opvarmede
og under Navn af R. spiste til Frokost.
R. H.
Rusland (hermed et Kort), russ. Rossija,
Forbundsstat i det østlige Europa, hvis officielle
Benævnelse nu er S. S. S. R. (se nærmere Afsn.
»Statsforfatning og -forvaltning«), og som foruden
den europ. Del omfatter den nordlige Del af
Asien og hele den vestlige Del af Mellemasien.
I videste Forstand omfatter R. c. 1/23 af hele
Jordoverfladen. Medens det altsaa i Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
