Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgesen, Povl - Helgesæterkloster - Helgeøen - Helgi inn magri Eyvindarson - Helgoland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han maatte opholde sig forsk. St., indtil han
atter optræder i Kbhvn under Herredagen 1533,
hvor han bekæmpede Hans Tavsen og sagde de
romerske Prælater drøje Sandheder. Mod
Christian III og hans Holstenere oprørtes H. baade
religiøst og nationalt; men i Oktbr 1534 havde
han dog Besindelse til at udsende et roligt Skr.,
hvormed han vilde mægle mellem Katolikker
og Protestanter. Fra nu af forsvinder hans
Spor, nogle mener, at han rejste til Udlandet,
andre, at han døde i Danmark. Længe har han
med stor Uret maattet gaa under Øgenavnet
»Povl Vendekaabe«. Han vilde en sædelig
Reformation inden for Romerkirken paa national
Grund, ledet af en dannet og oplyst
Præstestand, og sin Tanke derom fastholdt han baade
i Storm og Stille. H. var sin Tids største danske
Stilist, og som Historiker indtager han en
fremragende Stilling (»Danmarks Kongers
Historie«, »Skibbykrøniken«), han forsøger at
forslaa Begivenhedernes Sjæl, men rigtignok
saaledes, at han saare ofte forveksler den med sin
egen lidenskabelige Sjæl. (Litt.: »Povel
Eliesen’s danske Skrifter« ved C. E. Secher, I
[Kbhvn 1855]; Rørdam, »Hist. Kildeskrifter«
I; »Skibbykrøniken« paa Dansk ved A. Heise
[Kbhvn 1890—91]; »Nyt hist. Tidsskrift« II;
»Hist. Tidsskrift«, 3. R. I og VI, 5. R. VI, 6. R.
V; Rørdam, »Hist. Samlinger og Studier« I;
L. Schmitt, »Der Karmeliter Paulus Heliä«
[Freiburg 1893]).
L. M.
Helgesæterkloster, d. s. s. Elgesæter
Kloster.
Helgeøen, opr. Navn: Øyen helga ɔ: den
hellige Ø, i Mjøsen, 18,4 km2, ved et smalt Sund
adskilt fra Næs paa Nordsiden, ligger omtr.
midt mellem Hamar paa Østsiden og Gjøvik
paa Vestsiden; Øen er bekendt for sin Skønhed
og sin frugtbare Jordbund, den er ogsaa
særdeles godt dyrket, naar undtages et tværs over
fra V. mod Ø. omtr. paa Midten gaaende
Aasparti, Egsbjerget (320 m). Paa Sydspidsen
ligger den store Gaard Hovindsholm, som
i lange Tider har været Herresæde og adelig
Sædegaard i Familierne Bjelke’s og
Brockenhus’ Besiddelse. Paa Øens Nordside ligger
Gaarden Sund, hvor der er en Tvangsanstalt
for forsømte Gutter (den saakaldte »Tofte’s
Gave«). Her er ogsaa opført et Kapel for Øen,
som for øvrigt hører til Næs Præstegæld. Øen
har sandsynligvis i Oldtiden hørt under Kongen
og omtales hyppig som Opholdssted for fl. af de
tidligere Konger og Tronprætendenter under
Borgerkrigene.
(J. F. W. H.). M. H.
Helgi inn magri Eyvindarson [-’å^i-], isl.
Landnamsmand, levede i den sidste Halvdel af
9. og i Beg. af 10. Aarh. H. var født paa
Hebriderne ell. i Irland, hvor Faderen, Vikingen
Eyvindr Østmand, havde nedsat sig. H.’s
Moder var Raförta, en Datter af Kjarval
(Cearbhall), Konge af Ossory. H. giftede sig med en
norsk Høvdingedatter; med hende og deres
Børn tog han til Island (omtr. 890), hvor han
tog hele den smakke Egn Eyjafjörður i sin
Besiddelse. H. var en af de mest fremragende
Mænd, der nedsatte sig paa Island. Af den
store Egn, som han havde taget i Besiddelse,
uddelte han Land til sine Venner og Børn, men
selv var han Høvding over Egnen. Fra H.
stammede en stor Slægt, der hele Sagatiden
igennem indtog den ledende Stilling i Eyjafjorden.
(Litt.: B. Th. Melsted, »Islendinga saga«
I).
B. Th. M.
Helgoland, tysk Ø i Nordsøen, ligger NV. f.
Elbens og Wesers Mundinger, 50 km fra det
nærmeste Punkt af Slesvig (Eidersted) og 60
km NV. f. Cuxhaven, er omgiven af Klipper og
Rev og har en Størrelse af 0,5 km2 med (1910)
3400 Indb. H. er en 1600 m lang, 500 m bred
Trekant og bestaar af det 28—58 m høje
Oberland, der hæver sig stejlt fra Stranden, og det
lave Unterland mod SØ. De tidligere Beretninger
om H.’s hurtige Ødelæggelse ved Bølgernes
Angreb har vist sig at være overdrevne; dog er det
sikkert, at H. indtil 1720 ved en Landtange har
været forbunden med den 1870 m mod Ø.
liggende Sanddyne, der under Ebben nu er 2200 m
lang og 320 m bred og indtil 6 m høj; endnu
nogle Aarh. tidligere har denne Dyne fuldstændig
udgjort eet med H. De Kridtlag, der tidligere
omgav H., er forsvundne; tilbage er kun en
Kerne af haardere Sten, hvori Bølgerne særlig
mod V. har udgravet maleriske Grotter og Huler,
og hvis næsten horisontale Lag er mørkerøde,
brune ell. grønne og bestaar af broget
Sandsten. Overfladen paa Oberland er dækket med
frugtbar Jord, paa hvilken vokser Kartofler,
Græs, Kløver, Byg samt lave Buske. Øens
grønne Farve, de røde Klippeskrænter og den
hvide Strand skal have givet Anledning til H.’s
Nationalfarver, rødt, hvidt og grønt (»Grön is
dat Land, rood is de Kant, witt is de Sand, dat
is de Flagg vun’t hillige Land«). Mod Ø. ligger
en lille By og et Fyrtaarn. Indtil
Fredsslutningen efter Verdenskrigen var H. overordentlig
stærkt befæstet; største Delen af Oberland var
et afspærret militært Omraade. Paa Sydkysten
dannedes 1908—14 ved Opmudring en kunstig
Halvø, hvor Marinemagasiner og
Flyver-Hangarer fik Plads, og hver til sluttede sig en
Torpedobaadshavn. Ved Fredsslutningen 1919
bestemtes det, at de militære Værker paa H.
skulde nedlægges. H.’s Indb., der er Frisere,
lever af Fiskefangst og Lodstjeneste, men mest
dog af de Indtægter, Turister og Badegæster
bringer. Badeanstalten anlagdes 1832 og er
navnlig efter Oprettelsen af regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Hamburg, Cuxhaven og
Geestemünde bleven en af de mest besøgte ved
Vesterhavet. Hovedbadepladsen er paa
Sydvestkysten af Sanddynen. Siden 1892 findes paa H.
en biologisk Station til Undersøgelse af
Vesterhavets Flora og Fauna. Langs Vestkysten er
1911 bygget en Mur til Værn mod Brændingen.
H., Oldtidens Forsete’s Land, stod fra 14. Aarh.
under Hertugerne af Slesvig, indtil den 1714
blev erobret af Danskerne. 1807 blev den besat
af Englænderne og blev ved Freden 1814 i deres
Besiddelse. Om Kampen ved H. 9. Maj 1864 se
nedenf. 1890 blev H. af Englænderne overladt
til Preusserne (imod betydelige Afstaaelser i
Afrika) og af disse indlemmet i Provinsen
Schleswig-Holstein. (Litt.: Von der
Decken, »Untersuchungen über die Insel H.«
[Hannover 1826]; Hallier, »H.« [Hamburg
1893]).
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
