Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£= ng —
Men det er merkeligt, hvorledes Mismod paa
den ene Side, og Hovmod paa den anden Side —
disse tilsyneladende saa diametrale Modsætningér —
alligevel ofte mødes i vore Hjerter.
En Dag er vi mest tilbøielige til at opgi os selv
— en anden synes vi, der ikke er den Ting under
Himmelen, som vi ikke kan naa og udføre.
Denne Mangel paa Ligevægt i vort indre Liv er
det, som mere end noget andet hindrer os fra den
virkelige religiøse Ydmyghed.
Er jeg ydmyg?
Hvorledes overvinder jeg Mismodet og Hovmodet
i min Sjæl — som begge drager mig bort fra Ydmyg-
hedens Storhed?
Ja — disse Spørgsmaal er ikke lette at besvare.
Jeg tror, at et Kjendetegn paa Ydmyghed er
dette, at man aldrig gjør noget Væsen af, hvad
man har udrettet — og heller aldrig venter nogen
Anerkjendelse for det.
Den eiendommelige Følelse af Hjælpeløshed, som
imellem overkommer os vidner om, at Storheden ikke
er vor egen — men en andens — Guds, som har
virket gjennem os, baade det at ville og udrette.
«Vor egen Magt er intet værd» — og den er
dog saa umaadelig meget værd, naar Gud tager den
i Brug, naar vi lar ham bruge den til at fremme det
godes Sag i Verden. Dette skaber den store, dybe
og taknemlige Glæde, som er Ydmyghed.
EG sje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
