Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moral — Religion — Tro — Kultur — Barm-
hjertighed — alt gaar sin cirkelformige Gang fra
neden og stadig høiere opad. De, som ikke er rykket
op i den høieste Cirkel, de ser ligesom alt nedenfra
og har ikke det Overblik, som det høieste Standpunkt
gir. Derfor tar ogsaa meget sig ubegribeligt ud for
deres Øine — indtil de selv blir løftet op i Cirkelen —
da oplades deres Øine.
I de første kristne Tider tilfredsstillet man sin
Trang til at glæde Gud og Mennesker ved at gi bort
alt det, man eiet. Og kanske enda lidt mere. Det
nemlig, som Fremtiden kunde bringe af Overskud —
og som man aldrig har Ret til at disponere over
paa Forhaand.
Nu ved man, at man kommer ikke langt ved
denne naive og barnlige Offervillighed. Selv Næste-
kjærligheden maa organiseres, hvis den skal
blive Stillingen voksen og ikke en Gave slængt i
Sluget. Forholdene har forandret sig. Der kræves
videre Syn og dybere Forstaaelse af den sociale
Nød. Vi maa studere Loven om Aarsag og Virkning
for at kunne hjælpe, saa det blir Hjælp.
At ha Mad, Drikke, Hus og Klær sammen vilde
sikkert være den største Ulykke, som kunde ramme
os — slig som vi nu engang er. Vi maa regne med
Realiteterne. Er der da virkelig ingen Sandhed i
dette Ord om, at vi skal ha alt tilfælles? Neppe —
forsaavidt vi kun tænker paa det materielle.
Men der er noget, som er høiere end dette.
Hvad Udviklingen har ført med sig, hvad ingen
længer synes er en utopisk Tanke — hvad som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
