Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9 —
Ingen Mor — da først ved man, hvor kold Verden
er. Saalænge Mor var der, var der dog et tarveligt
Ly for dem i den bitreste Kulde. For en Mor
evner alt.
Jeg kom engang ind til en Kvinde, der sad med
sin store toaarsgamle Gut paa Fanget, han sugede
paa hendes udtærede Bryst med vild Graadighed.
Det var alt, hvad hun havde at gi ham — i
Huset fandtes bare lidt grovt Rugmel. Hun lod ham
ligge slig og suge sig ud, til Blodsprøiten stod ud af
hendes egen Mund — da først la hun ham fra sig.
Dette gjorde hun hver Dag. Og denne Kvinde havde
alligevel bevaret noget af sin Sjæls fine Guld og
Længsel. I hendes Vindu stod et Par Blomster —
det fattige tomme Hjem var rent, der var udklippet
Avispapir paa en Hylde i et Hjørne. Hun var ikke
forbitret — hun var mild og god. Hun var en af
de Heltinder, som er store i Stilhed. Og jeg har
truffet flere end den ene.
Men ogsaa vi, for hvem en Melsæk og et Brød
ikke spiller Hovedrollen, ogsaa vi trænger dagligt
Brød, trænger at be om det hver Dag, for ikke at
vore Hjerter skal bli kolde i vore lune, varme Hjem.
Det Livets Brød som heder Kjærlighed.
At bære lidt af det ind i Hytterne, lidt af Li-
vets varme, kvægende Sol ind i de trætte Hjerter, for
hvem varme Øine, milde Hænder og ømme, for-
staaelsesfulde Ord er ligesaa sjeldne, som det vi
mener med dagligt Brød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
