Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE SORG. 179
sengen, dybt, dykt ned i jorden, hvorfra intet menneskes
hjælp kunde frelse mig. Hvor var jeg? Hvad var hændt?
Hvorfor laa jeg saa dybt nede og var blevet en sten? Jeg
havde jo engang været et menneske; men jeg var dræbt
pint tildøde tale kunde jeg ikke og heller ikke føle
angst.
Hvad var det for noget kjøligt, som strøg henover min
pande? Var det englevinger det kjendtes saa svalt. Det
kom igjen stærkere isnende ta det væk nei, nei,
ikke mere aa jeg fik puste fik slaa øinene op
det letted lidt paa stenene aa vinduet stod oppe luft,
luft! Løft mig jeg vil ud jeg ligger i jorden men
jeg er ingen sten – jeg er et menneske, som de har slagtet
som er levende død det rørte sig i min nærhed
hvem rørte mig?
Jeg saa ind i et blegt, forstyrret ansigt hvem var det
hvorfor kunde jeg ikke faa være i fred var jeg ikke
pint tilstrækkelig skulde jeg slagtes paa nyt —ja • saa
var det jeg var det store offerlam, som bar alverdens synd
skaaret i stykker lem for lem hvor det sved, sved
i alle mine lemmer hvad havde jeg gjort, at jeg skulde
pines slig? Var dette retfærdighed et menneskes fødsel
en verden af sydende kval ild, ild brændte i mig hvert
aandedrag et stik i hjertet intet skrig kunde jeg faa frem
intet aandedrag der stod en kniv i mit hjerte ingen
saa mig hørte ingen kunde hjælpe ingen vidste, at
helvedes pinsler brændte som ild i mine aarer. Hjælp
kom —endelig jeg vil op op løft mig atter dette
blege, fortrukne ansigt, som jeg syntes jeg skulde kjende, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
