Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØR OG NU. 147
Det hele var saa forunderligt. At jeg sad heroppe alene
og spilte for syge og fattige i en ensom fjord langt nord
paa jeg følte mig igrunden ligesaa hjælpeløs seiv ligeoverfor
dette uvante publikum. Og imellem kom taarerne — uden at
jeg egentlig vidste hvorfor.
»Men kor mykje koster naa et sligt spel, kjære fruamor?«
var altid det sidste spørgsmaal ude i kjøkkenet og nåar jeg
saa nævnte prisen slog de hænderne sammen og saa paa mig
med smilende forundring.
»Gud trøste mig har du hørt sligs spel indpaa tusen
kroner ja, de e storarta tel rigdom.«
Efter dette trodde de nok, at vi sad paa guldtønder.
I det hele tåget interesserte ingenting dem mere, end at
høre prisen paa alt muligt. »Ka det koster ?« Lamper, speile
og alt som straalte, og jeg maatte ud med prisen paa alt
sammen.
At de betragtet os som Krøsusser forstod vi snart ogsaa
af andre grunde. Ret som det var fik »han sjøl« breve med
venlige anmodninger om at faa laane nogen hundrede kro
ner snart fra en, snart fra en anden som vi neppe kjendte.
Vi kunde ikke andet end le af disse anmodninger! De skulde
bare vidsi naa derom tier historien.
En indtægt paa tre—fire tusen kroner om aaret var i deres
øine en saa enorm sum, at de ikke kunde tænke sig mulig
heden af hvorledes to mennesker kunde forbruge den.
»Han sjøl« maatte derfor ved adskillige leiligheder fortælle
dem hvad pengene gik til f. ex. instrumenter, videnskabelige
bøger o. s. v. og det klaret da begreberne en smule.
Men det var jo rigtignok ogsaa forskjel paa deres kaar og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
