Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 DEN GANG
ropte paa os vi maatte løsrive os ingen maatte jo se
os, og saa saa de os alligevel allesaramen og smilte altid til
os — det var lykken som gav gjenskin, tror jeg. Før jeg
vidste ordet af det, var jeg baaret op af trappen og ned af
trappen vi skulde i en baad nu sad vi der vi to
ganske alene i en bitte liden baad og to skydskarer, som
skulde ro os en halv mils vei uden om næsset igjen og til
præstegaarden.
Hvilken overgang fra det store, prægtige skib til denne
lille nøddeskal af en skibsbaad! Jeg hørte stemmerne ombord
de ropte vist hurra farvel mange afskedshilsner
de sidste forsvandt i mørket og larmen — snart gled skibet
videre igjen udtil verden, til menneskene farvel da, du
kjære »01e Bull«, som saa vel har ført os til maalet
men nei, hvor baaden var liden og hvad var dette?
Om det var til ære for os, det ved jeg ikke, men plud
selig brusede det op mellem fjeldene som det mægtigste
præludium dybe, stærke toner steg op fra naturens orgel
værk en stormbyge jog piskende hen over sjøen bøl
gerne vælted sig indover baaden, som med nød og neppe
lod sig styre. Jeg kan ikke beskrive, hvad jeg følte jeg
overgav mig i rædsel, og troede, at vor sidste time var kom
men. Men det var heller ingen spøg. Det hjalp ikke, at jeg
følte, hvorledes stærke arme holdt mig fast hvorledes
opmuntrende og beroligende ord blev hvisked ned til mig
hvert øieblik forsvandt baaden i dybet for i det næste igjen,
at hæves høit paa en bølgetop. Overgangen fra det store
deilige, trygge skib til denne lille nøddeskal, som her kjæm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
