Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 DEN GANG
ud deroppe. Ja, det var nok dem, som havde forudsagt, at
længer end til paaske blev jeg ikke deroppe, det vilde da
ogsaa være ganske utænkeligt.
Jo længere nordover jeg kom, desto übegribeligere
forekom det hele mig ogsaa.
Var det mig eller var det ikke mig?
Alle disse fjelde alt dette hav det stadigt gyngende
skib disse jagende naturscenerier men siet ingen scene
intet theater ingen »Kirkegade« eller »Karl Johan«,
intet af alt dette, som hørte til mig. Det var ganske ufatte
ligt! Naar klokken blev syv om kvælden var det især værst
saa rent uforstaaeligt; jeg maatte op at gaa en tur paa
dækket for at tænke, og se at faa bugt med denne besynder
lige uro, som altid meldte sig da.
Det var jo ikke saa rart, vel?
Hele theaterlivet sad mig endnu saa levende i blodet.
Hvilket stykke gik vel nu i kveld?
Mon hvem spilte min rolle i en «Folkefjende«?
Hm! —nu var de vel kommet saa langt, som til scenen
i første akt, da jeg skulde ind.
Jeg saa Bucher regissøren komme farende og stikke
hovedet ind i min loge. Han havde altid saa grueligt travelt
og var altid lidt febrilsk, nåar tæppet » skulde gaa«, og føre
stillingen begynde. Det var jo tusind ting at passe paa.
»Er De færdig? Nu ringer det sidste gang De skal
staa paa scenen, nåar tæppet gaar overturen er ganske
kort.«
»Jeg er færdig jo nei vent, lidt sminke paa
hænderne, et sidste blik i speilet noksaa antagelig —nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
