Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•390
Naglerne gjennem lians Hænder og Fødder og
rejse Dødstræet, overskyllet af det hylende Offers
Blod, i Vejret. Tilskuerne % sidde et Øjeblik
stumme af Rædsel: de se en virkelig, ikke
tilsyneladende korsfæstet Laureolus, men det havde
«ine Farer ikke at tinde en Spøg af Cæsar god.
Senatorerne klappe i Hænderne. Ridderne lige
saa. og Folket stemmer i med. Ogsaa den Gang
sad Martialis imellem Tilskuerne. Efter at være
kommen hjem skrev han et af disse sirlige
Epigrammer. som vare Lækkerbidskener for hans
Samtid, og roste deri Kejserens Smag og
Kjærlighed til Sandhed i Kunsten. Hofpoeten satte
Kronen paa den kejserlige Nederdrægtighed.
Men den. som da gjorde sig til Hofpoet. maatte
ikke være nøjeregnende. Til Martialis’s Ulykke
men til det romerske Riges Held hændte det. at
Kejsertronen efter Domitianus’s Død beklædtes
af Mænd med republikansk Tænkesæt. De følte
sig ikke hædrede af Lovsange fra Domitianus’s
literære Ven, som havde vanæret sit Geni:
betynget med deres Foragt forlod han Rom.
* *
Det er Kirkens Tro, at mange Kristne have
lidt Martyrdøden i det tlaviske Amtitheater.
Tertullianus vidner, at Raabet: ..Kast de Kristne
for Løverne!" var almindeligt under Forfølgelsens
Tid. Men hertil staa selve de ældgamle
Martyrsagn i en underlig Modsigelse, af hvilken man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
