Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•240
sværme overalt i den minderige Stad. Over
A ventin er-Bjerget hviler gjennem mange
Aarhundreder en Forbandelse. Fordum var det den
mest folkerige af Roms Høje. Der boede den
Gang imellem talrige Templer Hittige Skarer af
frie Haandværkere, Roms Folkemagt. Nu er det
en Ørken, og de faa Mennesker, som have deres
Ophold der, søge, 0111 muligt, hort derfra, naar
Sommeren kommer, thi da fører Vinden fra
Kampagnens Sump Malariaen. ..den onde Luft", hen
over Aven tin er- Bjergets Skraaninger, og med
Malariaen kommer Febre. Tæring og Død.
Det var en hed Dag i April Maaned, da jeg
sidst gik denne Vej. En sortskjægget Karl i
pjaltet Kappe nød sin Siesta paa den
græsbe-voxede Vejkant i Murens Skygge. Det var det
eneste Menneske, jeg saa’ der. indtil jeir naaede
op til Klosteret S:ta Sabina. En Lærke slog sine
Triller højt over mig i det Blaa. Det var den
eneste Afbrydelse i Stilheden. 1 Klosterets svale
Søjlegang sov en fed Dominikanermunk. og ved
Siden af ham tog en halvsovende Broder af
samme Orden sig en Pris Snus. Udstrakte paa
Stengulvet laa ved deres Fødder nogle pjaltede
Skikkelser. Mænd, Kvinder og Børn. Klosterets
Gjæster, der levede af dets Almisser, opdragne
som de vare til det i Længden tungeste af alle
Kald: Dovenskabens. 1 Klosterets Have viste
man mig et Orangetræ, som St. Dominikus med
egen hellig Haand havde plantet; jeg fandt, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
