Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XLV
en sand kristelig Monisme, til harmonisk
Al-Enhed.
Og nu vil Enhver, der kjender Aanden i
Viktor Rydbergs Forfattervirksomhed, ogsaa
kunne forstaa, hvad der har draget ham til
Goethes „Faust", hvad der har bevæget
Forfatteren af „Middelalderens Magi" og „Bibelens
Lære om Kristus" til at ofre et Decennium
paa at omplante det udødelige Digt paa sit
Modersmaal. Med Faust kan A^iktor
Rydberg sige:
Könnt’ icli Magie von meinem Pi’ad enti’ernen.
die Zaubersprüche ganz und gar verlernen,
stiind’ ich, Natur! vor dir ein Marni allein.
da wär’s der Mühe werth ein Mensch zu sein.
„Det Syn — saaledes ender Viktor
Rydberg sin skjønne Afhandling om anden Del af
Goethes Faust (Svensk Tidskrift 1875) — det
Syn: et frit Folk paa en fri Jord, som gjør
Faust lykkelig- i hans sidste Stund, skal ikke
blive til Virkelighed ved ham. Han dør, da
han har fundet det Maal, for hvilket han vilde
leve. Alen Himlen ser paa Arillien, ikke paa
L^dfaldet, og Alanden frelses, fordi han trofast
har fulgt sit Kald. „Saa længe Alennesket
stræber, farer det vild", og dog er redelig
Stræben Frelsens Allkaar. Alen dermed er
ikke den guddommelige Naade overflødig. Hvad
endog det ædleste Alenneske formaar af sig
selv, er Intet imod det Ideales Krav. — Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
